Om genstanden
Maskine til at slette bånd. Den blev brugt på TV 2 i Odense til at slette bånd, der blev genbrugt til nye optagelser. På TV 2 blev den brugt til Betacam sp. Disse bånd kom på markedet i 1986 og blev hurtigt standard hos professionelle TV-producenter - og altså også hos TV 2.
Maskinen er stor og tung. Den fungerer ved at man lægger et bånd i den ene ende og det kommer rent ud i den anden. I maskinen sidder en stor magnet, der sletter informationerne på båndet, der kører igennem. Den larmede en del i brug.