Om genstanden
Kjøbenhavn 14 November 1873
Kjære Ven.
Endnu er jeg syg! Det er paa 14de Maaned jeg endnu er lidende, kun med stor Besvær kan jeg komme opad en Trappe og al min Vandring indskrænker sig til at gaae langsommeligt om i Havne- og Holberggade, i Theatrene kommer jeg ikke, men ret hyggeligt har jeg dte i mine smaa Stuer, der prange mellem de dobbelte Vinduer, Blomster og Grøndt! Venner og Veninder glemmer mig ikke der med. Heller ikke De, kjære Ven, glemmer mig,.det var mig en glad Overraskelse, forleden Dah, at modtage fra Dem Deres nye Bog "Ann’Marie”, jeg har allerede for to Dage siden læst den. Hvor har De dog et velsignet aabent Øie for Naturen, De er a1deles Maler; det kjendtes for en Deel i Deres første Digte og nu aabenbart i den forrige Digtning, De bragte os og for hvilken jeg endnu ikke ret har takket Dem da jeg i min Sugdom aldeles ikke have Stemning for at læse, og maatte, da Tiden drog ud, skrive før Bogen va heelt læst. Nu har jeg det jo en Dee1 bedre end den Gang og "Ann’Marie" er strax læst, kun med Brevskrivning er det draget ud et Par Dage- De nærmer Dem i Deres Digtning Christian Winther, minder os om ”Træsnittene", og har dog Deres eget Eiendommelige. Hvad denne Digteart angaaer har jeg dog en Indvending, men maaskee ligger Feilen hos mig. Just i det Naturski1dringerne ere saa friske og sande skildrede bliver jeg hos Dem og Winther kritisk mod Personerne i Landskabet. Disse blive ved Poesien ligesom løftede i det Ideale, allerede i min Skoletid, havde jeg ved at 1æse Gesner, en lignende Følelse. Misforstaae mig ikke, jeg er meget glad ved at læse Dem og Chr. Winther, men det er som sagt mere Natur-Fremstillingen end Personerne der løfter sig; To1derlund har i et Par af sine Smaafortællinger, f.Ex. ”Besøget hos Væveren" givet os Træsnit" i Prosa, der staae Personerne mig nærmere. end her i klangfu1de duftende Vers. Dog bryd Dem slet ikke om denne min Tale, Læseren vi1 altid være klogere end Poeten, afpasse Alt efter sin Alen, det er et smukt Arbeide De har givet os, og jeg ønsker at De ret maae have Glæde af det. Tak fordi De sendte mig det snart og glæde mig, om ikke længe med et ille Brev. Mit Ophold i Schweiz paa Glion, hjalp paa mit Helbred, jeg var stadig i god Fremgang saa længe jeg var paa Bjergene, men da jeg vendte hjemad, fik jeg først et knæk ved at jeg gik over Alperne for at vise min unge Reiseven, Nicolai Bøgh, lidt af Italien, kom ned i en skrækkelig Varme, jeg ikke kunde taale; vor Hest løb løbsk og jeg fik en stor Skræk og maatte saa i stegende Solhede tilfods vandre til Byen Chiavena. I München fik jeg Mave-Onde, levede flere Dage ved Sallep og Opium, saa jeg ganske ynkeligt naaede Kjøbenhavn; der er Feil ved Hjerte-Nærverne siger Lægen og dertil har jeg Gigt i alle Lemmer. Dog er i Bedring. Hils Deres Kone og Svigermoder og bevar Deres Venskab for Deres taknemlig hensgivne
._- H.C. Andersen.
