Sang paa Silkeborg
[overstreget: ved Fru Malle Drewsens Fødselsfest den 5 August 1853 /
Mel: Menuetten af "Elverhøi"
Om Jylland Mange det kun veed,
"Der gjør man Jydepotter!"
De veed ei Landets Deilighed,
Det Høiland ret for Skotter,
Det Schwarzwald med Skov-Ensomhed,
En Skjønhed, værd at males!
Og tales om det første Sted,
Om Silkeborg der tales.
#
Dampvognen snart på jernlagt Vei,
Her flyver over Heden,
Det bliver Faae, som standse ei
Ved dette danske Eden.
Her groer en By, og groe den vil,
Den er alt godt paa Veie,
Hver anden jydsk By kommer til
For Silkeborg at neie!
#
For ni Aar siden fik den Liv,
Ved mandig Kraft og Snille;
Hos Manden stod og staaer en Viv,
Hans Solskin mildt og stille.
Den Sum af Ægtekærlighed,
Der giver Livet Glorie,
Blev hans, og kommer ikke ved
Vor Silkeborgs Historie.
#
Dog ved det Solskin, hun har bragt
Blev Tankens Spirer fremmed',
Fra Qvinden, fra den blide Magt,
Just hjemligtgjøres Hjemmet;
Og derfor, gjennem Tidens Flugt,
Den lader groe det Bedste;
I Sange hendes Navn sig smukt,
Til Silkeborg skal fæste.
#
Den unge Slægt ved Guden-Aa,
En Sang om hende qvæder,
De til "Fru Malles Bænk" vil gaae,
Til hendes Yndlings-Steder,
Ud til "Olymp" til "Kilderne",
Ud her, hvor vi os leire.
Her Lykkens Dage tidt hun see,
Tidt hendes Fest vi feire!
#
En Venneviv, det er en Skat,
En Guldmønt hele Livet,
En Lykkens Blomst, i Hjemmet sat,
For alle Tider givet.
For hende lyder her vor Sang,
Lad høit Musikken klinge.
Vi hende, under Skovens Hang
Et trefold Hurra bringe!
_____
H.C. Andersen
