I Cartagena
_____
I.
I Africaner-Byen, i Cartagana jeg boer,
I den smalle, snevre Gade, saa snever, Du knap det troer;
Jeg naaer med Haanden Balconen derovre hos Gjenbomo'er,
Hvor den deilige Datter sidder i Ungdommens Skjønhedsflor,
Saa fyldig, kraftfuld og ildfuld; det lange, kulsorte Haar
Nu Moderen løser af Fletning; det ned til Fødderne naaer,
Og Skuldren er som Antikens, og Øinene som et Lyn;
Det er næsten ikke mueligt at udholde dette Syn.
Fra Afrika brænder Luften, og Blodet er Ild som den; –
Nu vil jeg slukke Lampen og hvert et Ord med den.
II.
De dandse med Castagnetter, det er den hele Musik,
De see hinanden i Øiet, det er en berusende Drik,
#
De hvirvle sig som Mænader, Alt i den skjønnneste Tact;
O hvilken uendelig Skjønhed er dog i et Menneske lagt!
#
En Nellike og en Granatblomst! i Dandsen de leve og groe,
I som blev Kunstens udkaarne beseir i Dandsen de To.
_____
III.
Hvor Himlen har Stjerner! jeg kjender jo hver,
De hjemlige Venner, hvor funkle de her!
De sende en Luftning saa frisk og saa mild,
En Lædskedrik i den brændende Ild,
Et Vindpust over det glødende Sand,
Det er som et Kys fra det danske Land.
_____