Spanien.
_____
I.
Spanien, hvilken Rigdom har Du
af Naturens Deilighed;
Palmeskov og Cactus-Vildhed
udbrændt Ørken, Blomsterbed.
Skjønheds Skikkelser her vandre,
malerisk er hver en Dragt
Og om dine Kyster svulmer
Havet i sin Storheds Magt,
Maurerfolket gav Dig Minder
hvori Aand og Skjønhed boer
Ved Cervantes og Murillo
er i Snillets Hjem Du stor.
Og din Nutid eier Ungdom,
Munkene Du fra Dig jog;
Spaniens Blomstren forudseer jeg
lyse vil i Fremtids Bog.
II.
Af Rythmer i Castagnetter
er Klang i det spanske Sprog
Det bølger melodisk, som sang det
fra Hjerternes Nodebog,
Det som en Toledoklinge
sig bøjer og hugger dog til;
Det Ord har med Janushoved
til Folkehumorens Spil.
Betragt saa Murillos Madonna,
meer himmelsk dit Øie ei saae.
Det spanske Sprog maa hun tale
og Englene det forstaae.
III
Man siger, at i Spanien Qvinden
Har krigerisk Mandsmod og Aand;
Man siger, at Spanierinden
Har en Dolk ved sit Strømpebaand;
Man siger - man siger saa Meget;
Tro ikke hver snaksom Tourist;
Et Barnesind, let og bevæget,
Har Spanierinden forvist,
Der er en Sladren, en Latter,
Du sejrende hæver din Haand, -
Ja, da har Spaniens Datter
En Dolk ved sit Strømpebånd.
IV.
I Norden, i Kakkelovns-Krogen,
Groe Eventyr deiligt i Bogen,
Men ovre bag Pyrenæernes Muur,
Der voxe de vildt i den hele Natur,
Og er du selv ung, ret Flamme og Fyr,
Saa brænder du op i et Eventyr!
_____
