Brev fra H.C. Andersen til Carl Helsted (30/11-1843)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Carl Helsted (30/11-1843)

Inventarnummer
HCA/1951/44

Om genstanden

(Udskrift: )
Hr. Kongelig Kapelmusikus Helsted

anbefales!
Viingaardsstrædet, i den store Gaard
ligeover for Bageren; _
Kjøtienhavn

(manu secunda:) Borggaard, Nørre Vold,
i den største Gaard. Liers Gaard, øverst oppe

Nysø den 30 Nov 1843.
Kjære Helsted!
Det overraskede mig i høi Grad at see af Aviserne, som vi sidste Tirsdag fik herud, at en Komedie i det Grønne ei var bragt til Opførelse, ja at den ikke en Gang var ansat til næstkommende Søndag! jeg kunde ikke forklare det, da baade Foersom og Phister maatte være raske, som jeg sluttede af de Stykker Ugens Repertoire frembød. I tre Aar har jeg gaaet og ventet paa min Betaling for dette lille Arbeide, altid er det blevet lagt hen, nu var Phister villig, kun det manglede at faae en ny Vise til ham! - Min Idee, som jeg gav dem, syntes de at opfatte, Hartmann, som jeg ogsaa meddelede den fandt den høist musikalsk og sagde, at det var noget de let kunde gjøre noget af. Jeg var altsaa fuldkommen rolig! – Jeg blev derfor meget kjed af det, kom i mit hæslige mørke Lune over at see mit Arbeide igjen lagt til Side og mindst anede jeg Grunden fra Deres Side, - i Dag faaer jeg Brev / fra Konferentsraad Collin, der beklager at jeg ikke havde: "tilfulde aftalt" med dem, da Hr Phister nu var opsat paa jo før jo hellere at spille Rollen! Kjære Ven! vi aftalte jo saa tydeligt, og De lovede mig oveni Kjøbet at kom der noget i Veien, vilde De strax skrive mig til! – De har ikke gjort det! De har ikke været mod mig, saaledes, som jeg ganske vist vilde have været mod Dem under lignende Omstændigheder. Det er her om en Pengesum for mig at gjøre en Sum jeg trænger til! nu er Stykket henlagt igjen til - Gud maa vide! - det Motiv jeg gav Dem, de Ord jeg underlagde Deres Phantasie, maatte De kunde besjæle! - Med Deres Evner, med Deres unge Sind begriber jeg det ikke! og det smerter mig at see en Slags Ligegyldighed mod mig! Nu - tag fat! husk paa de kan ogsaa komme til at trænge til Poeten, hjælp nu mig denne I Gang! lad den være Componeret til jeg indtræffer, det skeer Mandag eller Tirsdag og jeg kommer og trykker hjerteligt Deres Haand!
Fra Deres Broders tilkommende Svoger kan jeg hilse Dem, vi mødtes i Dag i Præstø og taltes ved! - Hils dem Alle hjemme, Broder, Søstre, Moder og vær nu ikke - ja jeg vil ikke bruge Ordet!
men De har virkelig overrasket mig!
Deres Ven
H.C. Andersen.

Side 3

E . S .
Gjør mig den Tjeneste -! vil De ikke nok? Naar De i Dag vandrer forbi Porten til Hotel du Nord, siig da Portneren at jeg kommer paa Mandag-Aften forat mit Værelse kan være istand, samt at de
fra i Dag af ingen Breve sende ud til mig, da jeg nu er paa Hjemreisen! - Er De saa god?

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Rejseskrivemaskine

Mediehistorisk genstand

Rejseskrivemaskine

1910-1919

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.