Brev fra H.C. Andersen til Emil Hornemann (08/05-1836)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Emil Hornemann (08/05-1836)

Inventarnummer
HCA/1952/2

Om genstanden

Kjøbenhavn den 8 Mai [1836]

Kjære Ven.
Harttmann bliver kun 8 Dage i Berlin det vil altsaa være urimeligt for ham i saa kort Tid at leie privat Logie han finder det morsommere at ligge i et Hotel, undtagen - beder han mig at sige - han kunde komme til at boe sammen med Dem. Nu paa Fredag reiser han til Hamborg, samme Aften gives for første Gang, og under Marschners Anførsel Hans Heiling. I Foreningen var forleden en Konsert og et Gilde for Marschner, Øehlenschlæger havde skrevet en Vise, som der ei var videre ved. - Her er endnu hundekoldt i Kjøbenhavn jeg længes efter Varmen. Hils Chamiso, Dahl og alle udenlandske Venner De træffe paa. Siig god Dag til Fenger og Keiser fra mig. Fru Heiberg reiser først i Juni , hun skal have en Forestilling til Hjælp. Ingemann har udgivet et nyt episk Digt: Dronning Margrethe. Marschner vil før sin Afreise forære StudenterForeningen et Bind af sine egne fiirstemmige Sange. Til Festen den 28 Mai er Klausen, Guldborg og Dundzfeldt valgte som Præsidenter. I Kjøbenhavnerposten stod ;igaargaar et skrapt Stykke mod Konferentsraad Hansen, i Anledning af at Universitets Vestibulen skal have hvide Vægge; ved samme Leilighed, gjennemgik man Mandens Virksomhed, som Bygmester. Nu veed jeg ikke mere Nyt, De seer der er ikke en Pille Fedt ved det Hele. Naar De staaer paa ”Bastey” nik da til den sydligste Bjergtop, man kan see Alperne og bag disse er: Paradiset.
Venskabeligst H.C. Andersen

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Kamera med 5 tilhørende glasplader i trææsker

Reproduktion/ kameraer m.v.

Kamera med 5 tilhørende glasplader i trææsker

1900-1909

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.