Om genstanden
Tolv vers til tableauer opført på Lykkesholm. Tre ark papir beskrevet på fem sider. Akrostikon-vers, da forbogstaverne til digt-titlerne tilsammen danner ordene "En Aftenspøg". Sidste side signeret "H.C. Andersen".
Transskription:
Vi med et Aften-Spøg vil Aftnen ende,
Et Aften-Spøg vi give Ordet selv,
Hvert enkelt Bogstav giver sig tilkjende
I et Tableau vi greb paa Tidens Elv!
Bogstaverne blev elleve tilsammen,
Saa mange Billeder vil træde frem;
Mit Ord og lidt Musik skal danne Rammen,
- Lad nu Kritikken ikke være slem!
_____
Elverhøi.
I Elverkrattet nu Agnete drømmer,
Fuldmaanen frem fra Skyens Kanter steeg;
Ret som en Taage der i Luften svømmer,
Sees Elverpigerne i deres Leeg;
Taus Elverkongen staaer i Maaneglandsen;
Fra Kronen flagrer Haaret vidt omkring;
Agnete ser i Drømme Elver-Dandsen
Hvor Kongen peger paa sin gyldne Ring.
_____
Niobe.
Igjennem Luften hvisler
Dødens hurtige Piil;
Et Lyn gjennem Nærven risler;
- Et Suk kun, et standset Smiil! /
Apollo med Søsteren Diana,
Spænder Buen paa nye!
See, Niobe, Dødens Fane,
Er dig den kulstorte Sky! –
Eet Barn endnu er tilbage,
Ei hjælper den skjærmende Flig! –
Forstenet, taus, uden Klage,
Staaer hun – hør Ravnenes Skriig! –
_____
Azor.
De sikkert Alle kiender det smukke Eventyr
Om Skjønheden, som elsked’ tilsidst det stakkels Dyr,
Alene for dets Hjerte og for saa dybt det leed;
Langt mere stærk end Trolddom er Qvindens Kjærlighed;
Den stygge Larve sprængtes, en deilig Prinds hun saae;
Kom, lad os med Zemire til Trylleslottet gaae;
en Faders Liv det gjelder, O hvilken Hjerte Vee;
Zemires første Møde med Azor skal vi see!
Vi mindes Gretry’s Toner og Sorgen vi forstaae,
Der, som en Verdens Smerte paa Fader-Hjertet laae.
_____
Fenella.
Deilig, som et Syn man Drømmer,
Viser sig Neapels By;
Capri stolt paaq Vandet svømmer
Liig en purpurfarvet Sky;
See, Vesuv, Røgstøtten stiger, /
Need i Baaden ville vi!
Hvilke Roser! hvilke Piger!
Kom vi gaae til Portici!
- Portici, i Flamme-Skjær,
Skal vi see Vulkanen her!
_____
Tell.
Hør Alpehornet, tys! hør Klokkens Klang!
See Gletscherne saa skinnende og klare
- En Hat er ophængt paa den høie Stang,
Og dybt for den sig bøier Folkets Skare.
Den Hat er Geslers – hør hans onde Bud! –
Dog, Wilhelm Tell, nu skyder Mesterskud!
_____
Elskov.
Elskov er en mægtig Tanke,
som gaaer ud fra Amors Bryst;
Støvets Hjerte høit maa banke,
gjennemstrømmet af dens Lyst.
Lad os see de to ved Hækken,
See Gud Amors lette Smiil;
Rosen speiler sig i Bækken,
Og han prøver nu sin Piil.
_____
Natten.
Det er Nat, hør i det Fjerne
Synger Vægteren sin Sang, /
[overstreget: Synger Vægteren sin Sang]
Med sin tunge Morgenstjerne,
Vandrer han sin stille Gang
Kjælderskuret er hans Stade,
Der er Søvnen ham sa vis,
Tys, en deilig Serenade
Lyder for den unge Mis!
Og den gode Vægter smiler,
Farer op af Drømmens Favn!
Nat – ja Natten hurtig iler,
Det er bedst den strax gjør Gavn!
_____
Spaaqvinden.
Stor Spaadoms Gave lærte
Morlille gammel og graa –
- I den unge Piges Hjerte
Er det ikke saa svært at spaae.
_____
Precioza
Let sig Hippogryphen svinger,
Den os til Valenzia bringer,
Hør, alt Kastagnetten klinger,
En Fandango Knøsen springer!
Kom til disse skjønne Dale,
Billeder og Blomster tale,
Underligt de os husvale!
Kom i Skovens dunkle Sale /
Dulcinea af Tobosa
Kjende vi, og mange andre;
Lad os vandre! lad os vandre!
Ana Clara, Precioza!
_____
Ørkenens Børn.
Ørkenens Børn I her skal skue
Ved Oasens friske Krands;
Gjennembrændt af Solens Lue,
Sidde de i Aftnens Glands;
Dromedaren og kamelen
Lædske sig ved Kildens Væld,
Gjennem Qvindens Øie Sjælen
Skuer ud i Aftenqvæl;
Og den Fremmede fra Norden
Som seer disse Øine lee,
Troer at endnu her paa Jorden
Paradiset er at see!
_____
Grubler, Græder og Griner.
Én grunder over Liv og Død,
og dog han det ei fatter,
En Anden faar kun Sorg og Nød,
En Tredje Spøg og Latter!
Man Verden kan forskjellig see,
Betragt nu disses Miner;
Vi slutte vil med disse tre,
En Grubler, Græder, Griner!
H.C. Andersen.
