Brev til H.C. Andersen fra Signe Læssøe (03/01-1830)

Min kjære Monsiuer Andersen!
Medens jeg levede, var jeg en stor Ynder af Julestuer og Julelege og ingen Tid paa Aaret var mig saa lystelig og glædelig som Julen. Jeg har derfor aldrig havt saa stor en Sorg, som da min Broder Jeronimus forbød os at holde Julestue, fordi han efter Pernilles Fortælling, troede at der var født en Kalv med Top Falbelader og Favoriter, hvilket skulde tjene til Advarsel for syndige Folk. Dengang drev jeg igjennem [hul i papiret], og siden har det altid været min yderste Stræben at befordre Lystighed og Glæde hos Godtfolk i Julen.
Da jeg har erfaret at han, Monsieur Andersen, i denne Juul meget har besøgt Julestuerne, og der udbredet Glæde og Lystighed ved sine Vers og muntre Indfald, saa har jeg fattet en ganske besynderlig Bevaagenhed for ham, og vil derfor betroe ham et Anliggende, som ligger mig meget paa Hjerte.
Her i Himmerige hvor jeg da, Herren være lovet! er landet, uagtet Jeroniumus sagde, jeg aldrig kom der, fordi jeg ikke vilde troe paa Kalven - hører man sjelden noget Nyt. Dog er det kommet for mine Øren, at en gammel dydsiret og velædel Matrone ved Navn Læssøe vil tillige med Familie holde en Julestue. For at belønne dette Deres priselige Forsæt, vil jeg sende Dem en Julekrukke, hvoraf han, Monsieur Andersen! Skal uddele Indholdet, da han formedelst sine lange Arme er særdeles skikket dertil.
Dog skal han tilkjendegive de forsamlede Gjester, at eftersom de endnu ere Begyndere i den Kunst at holde Julestue, sendes dem denne Gang ikkun høist ubetydelige Smaating, men dersom de fremdeles fremture i deres rosværdige Iver, skal De sikkert ikke blive forglemmes til næste Juul.
Jeg forbliver hans vel affectionerede
Magdelone Jeronimii Søster.
Himmerige den 3 Januar 1830
Til Monsiuer Andersen
Poet i Kjøbenhavn.

Til velædle Herr H.C. Andersen
(aabnes i hans Fraværelse af Signe Læssøe.)


Citater fra Holbergs Maskarade.