Digtmanuskript: "Nytaarsmorgen 1824"

Nytaarsmorgen 1824. Til Jomf. L. Snitkiær _____

Melancolia! blege Nordens Mø; Med tunge Taare i det mørke Øie! Naar Solen synker i sin tause Grav, Og Herrens Engle hist som Stierner tindre, Da nærmer Du dig moderligt Din Søn, Og trykker kolde Kys paa blege Læber. O vaagn mig snart af Livets tunge Drøm, Da Maalet for min Stræben ei kan vindes. Hist faaer jeg Kraft at synge til hans Priis, som gav den Gnist som der skal vorde Flamme!

x x x

Tilgiv mig gode Pige, at min Sang, Selv første Dag i Aaret, sorgfuld lyder; Men tungt slaaer Hiertet i mit unge Bryst Og derfor maa dets Toner blive Vedmod. Naar Vaaren kalder Liv af Død og Grav, Maaske den da din Brudekrans vil flette Og muligt da den lille bly Viol Min Gravhøj pryder i den dunkle Aften. Da er min Aand i Evighedens Hiem, Der skal jeg som en Broder for dig bede, – Min første Sang i Aaret modtag Du, Maaske det er min sidste her paa Jorden

Deres ærbødige

Andersen