Om genstanden
Søndagmorgen [18.10.1840]
Kjære Ven!
Iaftes silde, da je gkom hjem fandt jeg dit venlige Brev med de to Kritikker fra Tydskland. Det var smukt og godt af Dig at Du sendte mig disse, at Du skrev saa venlige Ord; det er maaskee Svaghed, selv at tilstaae det, jeg følte mig blød om Hjertet der ved; det at Du havde tænkt paa at volde mig en Glæde rørte mig. Du er en god Sjæl, gid Du i Livet altid beholde din Lykke. Hvor man dog ude forunderligt overvurderer mig, selv Ravnen, som jeg var lidt angest ved skulde oversættes dømmes saa midlt, her hjemme har jeg kun hørt ondt om min Text, og tidt i stille Sind sørget over at dens Daarlighed var Skydli at din geniale Musik var lagt hen! – det fornøier mig meget at Du faaer al Erkjendelse ude, gid din Opera maa gaae i Tydskland, saa lever den nok. Hils din velsignede Kone og Bøgnene.
din gamle
hengivne
h.C . Andersen.
[I sin anmeldelse skriver Schumann om teksten: "Digteren har givet en trylleopera, men ikke en dum, barnagtig en, som tyske komponister så ofte må tage til takke med, men en tekst, hvori der er forstand og mening, ja til og med posi. Man finder tanker deri, værdige i sanhed en digter, overhovedet et ejendommeligt liv. Også dialogen er skrevet med ånd og vid".
Komponisten Hr Secretair Hartmann
