Ophavsperson:
Brev fra H.C. Andersen til Henrette Wulff (04/08-1829)
Beskrivelse
Afskrift af brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff.
Fra H.C. Andersen.
Kjære gode Frøken! Nøragergaard den 4 August 1829.
Da her just er en god Leilighed at sende et (red.LA ?) Breve med, vil jeg benytte den, og saaledes underrette Dem om at jeg lever, og agter om en 8te Dage at holde mit Indtog i Hovedstaden. - De kan tro at jeg ret har sværmet om i disse 4re Uger, til Lands og til Vands; ja der er noget at fortælle naar jeg kommer. Det var et grusomt Veir til Møen, Neptunus havde sendt alle sine Kammerjunkere ud, der gjorte saadan en Vind at det tilsidst blev en net lille Storm; Fru Bülov og jeg laae langs ud af Dækket og trøstede hinanden. En heel Nat maatte vi ligge paa Søen; jo De skulde have seet mig! - Vordingborg har rigtignok ikke uden een Gade, men har man blot kjørt den eengang saa glemmer man den aldrig; jeg er vis paa at var min Bleghed Mælkesot, saa var jeg blevet til Smør før jeg kom ud af Porten. De kan ellers tro, at jeg ret var bedrøvet ved ikke at finde Dem paa Petersgaard, dersom jeg havde drømt derom, saa var jeg bleven en Dag længer paa Møen. Fra Fyen har jeg en heel Pose fuld af Curiosa, foruden et Vers fra en Dame, og en Egekrands; ) der kan De see at smaae Folk ogsaa kan faae lidt Grønt. - Tilgiv, at Papiret er saa slet, men vi har intet bedre paa Nørager. Pennen duer heller ikke og da min Pennekniv er gaaet itu har jeg maatte beklippe Pennefjedren. Vente til jeg faaer en god Pen fra Slagelse bliver forlænge, især da Etatsraad, jeg vil sige Conferentsraad Collin reiser alt imorgen tidlig, og med ham er det jeg sender dette lille Hjerte-Suk. Romanen begynder at spire. Jeg har skrevet nogle Digte, her har De et, som er meget net, naar jeg selv skal sige.
Aften-Landskab.
See Solen gaaer ned i det deiligste Rødt,
I stakker staaer Høet og dufter saa sødt.
En Bonde gaaer hjem med Lee paa sin Ryg,
I Luften dandse de surrende Myg.
Ved Landsbyen ligger en Kjæmpehøi,
Der hører man Ungdommens jublende Støi,
De løbe omkap mellem Busk og Krat,
Og lege tagfat.
Høit kneiser ved Degnens Huus et Træ,
Der sidder den Gamle med Børn og Fæ;
En Rævebælg hænger paa Træets Green,
I Toppen kneiser Stork Langebeen.
Men Gadekjæret er blevet en Pjøs,
Dog vandes der Heste af Karl og af Knøs,
De fløite og synge til Frøernes Qvæk
Og ride saa væk!-
Hist lege to Børn med Sundheds Kind,
De ridse i Jorden med en Pind,
De ridse sig Gaard og Høienloft,
Mens Moder lapper paa Faders Koft.
Smukt lyder fra Taarnet Klokkens Klang,
En Bonde synger sin Aftensang;
Og Børnene fromt om Bordet staae,
Ret som Engle smaae.
Ved Kirkegaards Muren hvor Hindbæret groer,
Der sidder paa Stenen en gammel Moer;
Bag Huen man skimter det sølvgraa Haar,
En Bøtte med Mælk ved Fødderne staaer.
Sin Støttestav holder hun paa sit Skjød;
Jeg troer hun spiser det tørre Brød.
Bag Muren sidde de Elskende to,
O lad dem ha' Ro!
Men nu lev vel! Hils Deres Fader og Moder ret meget fra mig og glem ikke Broderen, begge Sønnerne og den lille grønne Skrigehals, snart seer De mig. - Her er meget smukt paa Nørager, og saa megen Frugt man behager - - det gaar paa Riim mærker jeg, og dog er det en permanent Sandhed. Idet jeg nu skriver længes jeg ret efter at være hos Dem; jeg har nye Anecdoter om Mad: A i Odense - Hun bærer endnu sin første Mands Skillet<sup>68</sup>[68]) ( C Silhuet) paa Brystet. Lev vel
[Udskrift]
evig og altid Deres hengivne Poet. H.C. Andersen.
Velædle Frøken H. Wulff
paa Søcadetacademiet i Kjøbenhavn
ved godhed.
Fundet under revision uden nr. i juli 1970.
Men nu lev vel! Hils Deres Fader og Moder ret meget fra mig og glem ikke Broderen, <sup>64</sup>[64]) begge Sønnerne<sup>65</sup>[65]) og den lille grønne Skrigehals, <sup>66</sup>[66]) snart seer De mig. - Her er meget smukt paa Nørager, og saa megen Frugt man behager - - det gaar paa Riim mærker jeg, og dog er det en permanent Sandhed. Idet jeg nu skriver længes jeg ret efter at være hos Dem; jeg har nye Anecdoter om Mad: A i Odense. <sup>67</sup>[67]) - Hun bærer endnu sin første Mands Skillet<sup>68</sup>[68]) ( C Silhuet) paa Brystet. Lev vel
[Udskrift]
evig og altid Deres hengivne Poet. H.C. Andersen.
Velædle Frøken H. Wulff
paa Søcadetacademiet i Kjøbenhavn
ved godhed.
Fra H.C. Andersen.
Kjære gode Frøken! Nøragergaard den 4 August 1829.
Da her just er en god Leilighed at sende et (red.LA ?) Breve med, vil jeg benytte den, og saaledes underrette Dem om at jeg lever, og agter om en 8te Dage at holde mit Indtog i Hovedstaden. - De kan tro at jeg ret har sværmet om i disse 4re Uger, til Lands og til Vands; ja der er noget at fortælle naar jeg kommer. Det var et grusomt Veir til Møen, Neptunus havde sendt alle sine Kammerjunkere ud, der gjorte saadan en Vind at det tilsidst blev en net lille Storm; Fru Bülov og jeg laae langs ud af Dækket og trøstede hinanden. En heel Nat maatte vi ligge paa Søen; jo De skulde have seet mig! - Vordingborg har rigtignok ikke uden een Gade, men har man blot kjørt den eengang saa glemmer man den aldrig; jeg er vis paa at var min Bleghed Mælkesot, saa var jeg blevet til Smør før jeg kom ud af Porten. De kan ellers tro, at jeg ret var bedrøvet ved ikke at finde Dem paa Petersgaard, dersom jeg havde drømt derom, saa var jeg bleven en Dag længer paa Møen. Fra Fyen har jeg en heel Pose fuld af Curiosa, foruden et Vers fra en Dame, og en Egekrands; ) der kan De see at smaae Folk ogsaa kan faae lidt Grønt. - Tilgiv, at Papiret er saa slet, men vi har intet bedre paa Nørager. Pennen duer heller ikke og da min Pennekniv er gaaet itu har jeg maatte beklippe Pennefjedren. Vente til jeg faaer en god Pen fra Slagelse bliver forlænge, især da Etatsraad, jeg vil sige Conferentsraad Collin reiser alt imorgen tidlig, og med ham er det jeg sender dette lille Hjerte-Suk. Romanen begynder at spire. Jeg har skrevet nogle Digte, her har De et, som er meget net, naar jeg selv skal sige.
Aften-Landskab.
See Solen gaaer ned i det deiligste Rødt,
I stakker staaer Høet og dufter saa sødt.
En Bonde gaaer hjem med Lee paa sin Ryg,
I Luften dandse de surrende Myg.
Ved Landsbyen ligger en Kjæmpehøi,
Der hører man Ungdommens jublende Støi,
De løbe omkap mellem Busk og Krat,
Og lege tagfat.
Høit kneiser ved Degnens Huus et Træ,
Der sidder den Gamle med Børn og Fæ;
En Rævebælg hænger paa Træets Green,
I Toppen kneiser Stork Langebeen.
Men Gadekjæret er blevet en Pjøs,
Dog vandes der Heste af Karl og af Knøs,
De fløite og synge til Frøernes Qvæk
Og ride saa væk!-
Hist lege to Børn med Sundheds Kind,
De ridse i Jorden med en Pind,
De ridse sig Gaard og Høienloft,
Mens Moder lapper paa Faders Koft.
Smukt lyder fra Taarnet Klokkens Klang,
En Bonde synger sin Aftensang;
Og Børnene fromt om Bordet staae,
Ret som Engle smaae.
Ved Kirkegaards Muren hvor Hindbæret groer,
Der sidder paa Stenen en gammel Moer;
Bag Huen man skimter det sølvgraa Haar,
En Bøtte med Mælk ved Fødderne staaer.
Sin Støttestav holder hun paa sit Skjød;
Jeg troer hun spiser det tørre Brød.
Bag Muren sidde de Elskende to,
O lad dem ha' Ro!
Men nu lev vel! Hils Deres Fader og Moder ret meget fra mig og glem ikke Broderen, begge Sønnerne og den lille grønne Skrigehals, snart seer De mig. - Her er meget smukt paa Nørager, og saa megen Frugt man behager - - det gaar paa Riim mærker jeg, og dog er det en permanent Sandhed. Idet jeg nu skriver længes jeg ret efter at være hos Dem; jeg har nye Anecdoter om Mad: A i Odense - Hun bærer endnu sin første Mands Skillet<sup>68</sup>[68]) ( C Silhuet) paa Brystet. Lev vel
[Udskrift]
evig og altid Deres hengivne Poet. H.C. Andersen.
Velædle Frøken H. Wulff
paa Søcadetacademiet i Kjøbenhavn
ved godhed.
Fundet under revision uden nr. i juli 1970.
Men nu lev vel! Hils Deres Fader og Moder ret meget fra mig og glem ikke Broderen, <sup>64</sup>[64]) begge Sønnerne<sup>65</sup>[65]) og den lille grønne Skrigehals, <sup>66</sup>[66]) snart seer De mig. - Her er meget smukt paa Nørager, og saa megen Frugt man behager - - det gaar paa Riim mærker jeg, og dog er det en permanent Sandhed. Idet jeg nu skriver længes jeg ret efter at være hos Dem; jeg har nye Anecdoter om Mad: A i Odense. <sup>67</sup>[67]) - Hun bærer endnu sin første Mands Skillet<sup>68</sup>[68]) ( C Silhuet) paa Brystet. Lev vel
[Udskrift]
evig og altid Deres hengivne Poet. H.C. Andersen.
Velædle Frøken H. Wulff
paa Søcadetacademiet i Kjøbenhavn
ved godhed.
Dimensioner
- -
- -
Farve
- Guld
- Sølv
- Sort
- Bronze
- Messing
Identifikation
H.C. Andersen-samlingenHCA/1970/158
