Om genstanden
Vifte af oliventræ, 18 blade, hvoraf 17 er beskrevet med vers af H.C. Andersen. Viften har tilhørt fru Ida Suhr, g.m. Etatsråd O.B. Suhr, Sølyst, Klampenborg.
[blev i 1942 solgt paa Kunstindustrimuseet til fordel for Finlandshjælpen.]
dagbog 1. maj 1869: Fra Frøknerne Suhr kom to Vifter, jeg skrev paa den ene Vers samlede fra mine æld[r]e Digte
1 Paa gammel Torv er ikke ilde, / Men bedst groe Roser ved Emilie Kilde.
2 De fattige Blomster drømte i Nat, /De stode ved Porten til Eden, / Naar nu de ved dit Bryst blive sat / Er Drømmen Virkeligheden.
3 Alt i Verden er Omskiften, / Ogsaa Versene paa Viften.
4 Vifte vift med Rosenblad, / Giv Humeur, gjør hjerteglad! /
5 I Sammenhold, folkelig Tanke og Tro / Danmark skal seire og blomstrende groe!
6 Dig Nøkken saae – jeg samlet i Bouquet / De gyldne Taarer han for dig har grædt.
7 Hvo der vil sætte Huus efter hver Mands Sind, / Han bygger et Huus hen i Veir og Vind.
8 Igjennem Tanken gaaer en Karavane / Erindringer med Smiil og Alvors Sind, / Det suser høit som Vingen af en Svane.
9 Himlen er blaa, / Fuglene slaae / Alle Smaablomsterne høre derpaa.
10 Maanen skinner rund og stor / Over Mark og Mose / Midt i Skovens Stilhed groer / Poesiens Rose.
11 Selv Stjernens Glands forsvinder ved det Fjerne / Men Stjerne er og bliver dog en Stjerne.
12 Spillemand spil paa Strænge: / Haabet gaaer i Enge / Den lange Livets Dag.
13 Den første varme Sommerluft / Beaander Danmarks Sletter, Nu hvert et Blad er fyldt med Duft / Vi har de lyse Nætter.
14 Viften siger til Vinden: / "Kys Rosen paa Kinden!"
15 Nøisomhed / Har Hjertefred.
16 I Vel og Vee / Guds Villie skee.
17 De Smaavers komme og gaae igjen / De er' skrevne af H:C. Andersen.
H.C. Andersens dagbog 1. maj 1869:
Fra Frøknerne Suhr kom to Vifter, jeg skrev
paa den ene Vers samlede fra mine æld[r]e Digte, og paa
den anden følgende nye Vers: [20]
Over Emilie-Kilde to Roser groe,
Skovens Sangfugl synger i Glæde om de to.
Det suser og synger fra Viftens Blad,
Du er altid ung er Du hjerteglad.
Pram gav et Digt om Emilie Kilde,
Om to Roser der jeg fortælle vilde.
I Alt i Verden er Omskiften,
Ogsaa i Versene her paa Viften.
Paa »gammel Torv« er ikke ilde,
Me[n] Roser groe bedst ved Emilie Kilde
Jeg kysser en Sandhed paa Viftens Blad,
Deiligt er det at være ung og glad
Versene leve, her bliver Skriften,
Til Viften gaaer af Stiften.
PRIS: 13.800.- KR.
