Brev fra H.C. Andersen til Wilh. Sonnleithner (16/06-1837)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Wilh. Sonnleithner (16/06-1837)

Inventarnummer
HCA/1971/62

Om genstanden

(Udskrift: )
Enke=Frue Sonnenleitner
i
Wien.

Kjøbenhavn den 16 Juni 1837

Kjære Frue Sonnenleitner!
Den Venlighed og gode Modtagelse altid Landsmænd har mødt i Deres Kreds bringer mig til at indføre hos Dem en ung Landsmand Hr. Busch, der bliver et Par Maaneder i Wien for at nyde Czernys Underviisning, siden reiser han til Nord Italien og Paris. I fjor sendte jeg Dem med en Landsmand, som ikke traf Dem, et Exemplar af Improvisatoren, jeg veed ikke om De har faaet den. I Tydskland har Bogen, som her i Danmark, gjort Lykke; jeg er meget nysgjærrig efter at vide hvilket Indtryk den har gjort paa Grilparzer.
Fra Jomf: Recner har jeg mange Hilsener til Dem, vi sees jævnligt hos Brødrene Ørsted. Hertz har skrevet en Tragedie: "Svend Dyrings Huus” som gjør meget Lykke. Min nyeste Roman; Spillemanden kommer ud i Tydskland ved Juletid, i tredie / Deel har jeg skildret Wien og Omegnen, Deres Huus bliver ogsaa nævnet deri, som et kjært Sted for alle Danske. Digteren Castelli har en heel Rolle i Romanen, han træder talende op! jeg tør tro den vil interessere Dem. Ørsted (Etatsraaden) har skrevet en verzificeret Bog, et heelt Digt: Luftskibet, det er ogsaa oversat paa Tydsk. Bring Grillparzer og Fru von Weisenthurn min venligste Hilsen, om hende især, taler Komponisten Hartmann meget, siig hende at han regner hendes Bekjendtskab ifjor i Wien til eet af sine interessanteste. Tænk venlig paa mig! ærbødigst, Deres hengivne
H.C. Andersen

E. S.
Glem ei at hilse Deres fortræffelige Døttre, siig at jeg endnu har det ligesaa varmt for Italien, som i 1834.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Sennepskværn

Genstand

Sennepskværn

1935

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.