Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior (15/05-1874)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior (15/05-1874)

Inventarnummer
HCA/1981/130-0001

Om genstanden

Kjøbenhavn den 15 Mai 1874.

Kjære Fru Melchior! Velkommen til "Rolighed"

!Tak for de friske modne Jordbær jeg modtog igaar og de deilige grønne Bøgegrene der sendtes mig imorges; nu længes jeg rigtignok meget efter at see Skoven og vil Gud reiser jeg da ogsaa imorgen otte Dage til Holsteinborg. Deres Mand som igaar glædede mig med Besøg, viiste jeg et Brev jeg kort forud havde faaet fra Frøken Heinke, som bad mig bestille to Værelser til sig i Hotel Gustav i store Kongensgade, dette har jeg allerede ladet besørge. Hun kommer paa Søndag morgen, har sin Søster Otilie med og endnu en ung Veninde der har faaet Lyst til at gjøre Reisen [overstreget; med]; de ere altsaa hele tre. Jeg vil nu paa Søndag give dem Billetter til Udstillingen, der kunne de godt gaae alene og senere paa Dagen, f Ex Klokken 3, dersom ikke det kommer i Strid med Damernes Middagsspiisning i Hotellet, vilde jeg tage en Vogn og kjøre ud til "Rolighed", dersom De, kjære Fru Melchior, da er hjemme og vil modtage et kort Besøg af de tre? Frøken Heinke yttrede i sit Brev stor Beklagelse over at De

ikke var i Byen, og spurgte om det dog ikke var saa langt borte at Rolighed laae, hun vilde saa inderlig gjerne see og hilse paa Dem. Nu, Veien er da ikke saa lang og jeg vil haabe at Veiret bliver saa godt at jeg nok kan føre dem derud, dersom det passer for Dem, kjære Fru Melchoir. Vil De imorgen give mig et Par Ord herom.

Deres taknemlig hengivne

H.C. Andersen

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Kalv, der klør sig

Statuette

Kalv, der klør sig

Efter 1891

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.