Ophavsperson:
Brev til H.C. Andersen fra B.S. Ingemann (28/08-1836)
Beskrivelse
Sorøe d 28 August 1836
Kjære Andersen!
Tak for det venlige Besøg og begge Smaabrevene! Det var baade min Kone og mig, som alt længe tilforn, hjertelig kjært at see Dem og at høre Noget af hvad De lever og røres i. Begyndelsen af den nye Roman huede os særdeles godt, og det samme var Tilfældet med Hauch, i hvem De, som i os, har en sand Ven her i Sorø. At De følte Dem hjemlig til mode i vor klosterstille Skoveensomhed, lader mig formode, at De maaskee ogsaa engang vil kunne slaae Dem til Ro i vort vakkre Øegruppeland, naar De har faaet saa Meget af den øvrige Verdens Deilighed ind i Sands og Sind, som De behøver, for ikke at længes efter den fremmede Natur; og hvad Kulden angaaer, saa har nu jo 3 Maaneders Erfaring lært dem, at Supplementet for Hovedmanglen i vort Klima er en – Uldtrøie. Uld er ligesaa nødvendig for en Digterkrop i Norden, som Uafhængighed af Aura popoularis for den Digtersjæl, der her selvstændig vil gaa sin egen Vei, uden aandelig at fryse og føle sig fremmed i Fædrelandet. De milde Vindpust fra fremmede Lande kan undertiden / være ret forfriskende ogsaa for vor aandelige Plantning; men jo ældre man bliver, jo mindre bryder man sig om alt Slags Vind og Veir udefra, naar man kun har rigtigt Solskin forinden. D erved forstaaer jeg dog ikke det blot rolig-idylliske, som man maaskee kunde staae i Fare for at falde i Søvn ved, men det, der selv glimter over Vulkaner og oprørte verdenshave, men har sit udspring fra det Universets Synspunkt, hvorfra selv Planeternes skjæve Gang bliver lige.
God Lykke og frit Mod til det nye Arbeide! Lad Dem hverken fors tyrre af Andres eller egne Reflexioner eller ængstelig Beregning af hvad Tidsaanden nu synes at kræve eller ikke! Det er jo netop det Herlige ved enhver sand Genius i Tiden, at den som Trækfuglen flyver forud for Vaaren med en kommende Tids prophetier i sit Bryst.
Venglist Hilsen og Tak for Sidst baade fra min Kone og Deres
Hjertelig hengivne
Ingemann
De Engblomster, De samlede her, har skudt Rod i Glasset og voxe nu i vor Have. Det var grebet med en lykkelig Haand. Samme Lykke spaaer jeg Dem med adskillige andre Urtekoste, der har skudt Rod og voxe smukt rundt om i de poetiske Haver.
S.T:
Hr H: C Andersen
I Kjøbenhavn
Kjære Andersen!
Tak for det venlige Besøg og begge Smaabrevene! Det var baade min Kone og mig, som alt længe tilforn, hjertelig kjært at see Dem og at høre Noget af hvad De lever og røres i. Begyndelsen af den nye Roman huede os særdeles godt, og det samme var Tilfældet med Hauch, i hvem De, som i os, har en sand Ven her i Sorø. At De følte Dem hjemlig til mode i vor klosterstille Skoveensomhed, lader mig formode, at De maaskee ogsaa engang vil kunne slaae Dem til Ro i vort vakkre Øegruppeland, naar De har faaet saa Meget af den øvrige Verdens Deilighed ind i Sands og Sind, som De behøver, for ikke at længes efter den fremmede Natur; og hvad Kulden angaaer, saa har nu jo 3 Maaneders Erfaring lært dem, at Supplementet for Hovedmanglen i vort Klima er en – Uldtrøie. Uld er ligesaa nødvendig for en Digterkrop i Norden, som Uafhængighed af Aura popoularis for den Digtersjæl, der her selvstændig vil gaa sin egen Vei, uden aandelig at fryse og føle sig fremmed i Fædrelandet. De milde Vindpust fra fremmede Lande kan undertiden / være ret forfriskende ogsaa for vor aandelige Plantning; men jo ældre man bliver, jo mindre bryder man sig om alt Slags Vind og Veir udefra, naar man kun har rigtigt Solskin forinden. D erved forstaaer jeg dog ikke det blot rolig-idylliske, som man maaskee kunde staae i Fare for at falde i Søvn ved, men det, der selv glimter over Vulkaner og oprørte verdenshave, men har sit udspring fra det Universets Synspunkt, hvorfra selv Planeternes skjæve Gang bliver lige.
God Lykke og frit Mod til det nye Arbeide! Lad Dem hverken fors tyrre af Andres eller egne Reflexioner eller ængstelig Beregning af hvad Tidsaanden nu synes at kræve eller ikke! Det er jo netop det Herlige ved enhver sand Genius i Tiden, at den som Trækfuglen flyver forud for Vaaren med en kommende Tids prophetier i sit Bryst.
Venglist Hilsen og Tak for Sidst baade fra min Kone og Deres
Hjertelig hengivne
Ingemann
De Engblomster, De samlede her, har skudt Rod i Glasset og voxe nu i vor Have. Det var grebet med en lykkelig Haand. Samme Lykke spaaer jeg Dem med adskillige andre Urtekoste, der har skudt Rod og voxe smukt rundt om i de poetiske Haver.
S.T:
Hr H: C Andersen
I Kjøbenhavn
Dimensioner
- -
- -
Farve
- Guld
- Sølv
- Sort
- Bronze
- Messing
Identifikation
H.C. Andersen-samlingenHCA/1981/132
