Digtmanuskript: "Sang i Brudehuset", 1859

Sang i Brudehuset ved Carl Reitzel og Augusta Jøhnkes Bryllup den 1 Juni 1859

Mel: "Der er et Land dets Sted er høit mod Norden"

#

Ved festligt Bord nu tømmes skal Pokalen, En Krands af Ønsker pæn om den er lagt, Forældre, Søskende, Enhver i Salen Sit Hjertes Blomsterflor har Eder bragt. I Kjærlighed mod Kjærlighedens Rige Gaaer Livets Vei, og Troskab er dens Grund; O gid hver Dag som kommer, maa udsige Velsignelse sprang frem fra denne Stund.

#

En Alvors Time riig paa Drøm og Lykke er for den unge Brud i det hun gaaer Ind i det Hjem hvor hun skal boe og bygge, Med Manden dele lyse, mørke Kaar, Fromt sig hengive og dog Støtte være. Fremmane Solskin er end Himlen graa er hvor ret elskes, der kan Hjertet bære Hver Byrde, som vor Herre lægger paa!

#

Ved Mimers Væld, Bogladen her vi mene, Brudgommen voxte op saa kjæk og klog, "Det er ei godt at Mennesket er ene!;" Det læste han i alle Bøgers Bog; Drog saa til Donau, Rhinen; - Hjertet vilde Dog helst tilbage til det danske Hjem, To Øine smukke der, trofaste, milde, Dem saae han paa og saa brød Flammen frem!

#

Og nu da Foraar synges os fra Skoven Forhaabningstiden svinger Krands og Flag, Solvarmen strømmer ned, saa mild, fra oven, Nu feires skal den glade Bryllups Dag. For Brud og Brudgom Sangens Jubel stige Gid hver en Dag som kommer, maa udsige: Velsignelse sprang frem fra denne Stund.

H.C. Andersen.