Digtmanuskript: "Cantate [til Fru Dorothea Melchior] den 16 februar 1871"

Cantate

den 16 Februar 1871 Musik af Hägg Ord af H.C. Andersen

[på skrå over siden:] Hustruen, Moderen, Veninden den ædle, kjære Fru D. Melchior tilegnet./

Chor

Mens Skyen strøer sin Mandelblomst Er Vaaren nu i Atterkomst; I Dag vi Mærkedagen har, Den kjære sextende Februar!

Een Stemme.

Ifjor stod Festen paa en fremmet Strand, I Løvens og Fugl Phønix Solskins Land, Iaar er det hjemme; Hjemmet er bedst, Her er Hjerternes Fest.

To Stemmer.

En Solstraale nys bragte hid to Kys, Dem Moderen kjendte, To Døttre dem sendte Over den rullende Sø Til Hjemmets Ø.

Chor

Mens Skyen strøer sin Mandelblomst Er Vaaren nu i Atterkomst! o s v./

Gammel Sang

Chor En Hustru smykker Huset som en Ranke, Hun rækker Manden Livets bedste Viin, Hun styrker og begeistrer tidt hans Tanke, Hvert Smiil af hende blev en Rose fiin, Hun deler hver en Hjertets Byrde trolig, Hun er hvad Englen for Tobias var, En ædel Hustru blev i hver en Bolig Den bedste Skat, som Husets Eier har.

#

En Hustru som er Moder, er et Hjerte, Der gyder ud sit friske, rige Væld, Hun kysser bort den hele Ungdoms Smerte, Hun virker stille til et Riges Held. Hun aander Tanker ind hvis Frugter gløde Igjennem Slægter, mange, mange Aar. Sødt Moders Navn i Hustruens skal møde, En Genius i dem forenet staaer.

Slutningsstrophe.

Hustruens Mærkedag vi har Den kjære sextende Februar.