Digtmanuskript: "Pouls Tale", 1871

Museum Odense

Digtmanuskript: "Pouls Tale", 1871

Inventarnummer
HCA/1982/288

Om genstanden

Originalmanuskript til "Póuls Tale" sammen med brev til Johanne Melchior, dateret Basnæs 1. juni 1871. Et foldet ark papir beskrevet på alle fire sider.

Basnæs ved Skjelskør den 1ste Juni 1871.
Kjære Fru Johanne Melchior! Vi bleve enige om, at jeg skulde skrive til Sølvbrylluppet et lille Digt som Poul skulde fremsige. Jeg har nu et saadant og sender Dem det til Indstudering. -
Vil De hilse min lille Ven, samt hans Brødre og Søstre! Vil De hilse Deres Mand ligesom ogsaa Frøken Jette Melchior. Vil Gud, kommer jeg til Byen og ud paa Rolighed, førstkommende Tirsdag aften.
Hjerteligst,
Deres hengivne, ærbødige
H.C. Andersen

Pouls Tale
Vil De nu være stille i Stuer og Sale,
Saa siger lille Poul sin store Tale,
Jeg er den ældste af de yngste To,
Kan bedst holde Tale, kan I troe.
Jeg tømmer i Dag Sølvbryllups Kruset
Og gratulerer fra hele Huset,
Fra Unge og Gamle, fra Store og Smaa.
Jeg har mine bedste Klæder paa,
Og mødte jeg ganske dem foruden,
Saa kunde man troe jeg var Elskovsguden,
For jeg er velskabt og sød og lille.
Men det var ei det , jeg sige vilde!
- Min Tale den er som et Træ, der groer,
Det har af Ønsker et Blomsterflor,
Og hver en Blomst, baade lille og stor
Har jeg kysset paa; saa sandt jeg troer
Bag hvert lille Blad et Kys der boe
Til Bedstefa'er og til Bedstemoer,
Det knalder med Hurra
i Stuer og Sale.
- Det var lille Pouls store Tale.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Zoologisk materiale, Skildpaddeskjold

Arkæologisk genstand

Zoologisk materiale, Skildpaddeskjold

Ca. 8500

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.