Humoristiske Digte af
H.C. Andersen
(under hans Diarrhé-Sygdom)
Heidelbergs poetische Tonne
egen Melodie.
Jeg kløer, jeg kløer! (passivt, nemlig på Knæerne, hvor Sygdommen havde slået sig)
Jeg tror bestemt jeg døer.
Ak ser jeg aldrig mer Korsør
Ak hør jeg er de danske Frøer
Ak ser jeg ei de danske Møer
Jeg kløer, jeg kløer. (ikke passivt.)
_____
Det dybe skal det Høie bære
Det største Skib skal ei på Fladen ståe
(Og H.P. Holst have [læsning usikker]) Såmangen Digter er en Blære
En Blære just et Knald kan slåe.
_____
Og Publicum
Ja dum dum dum
Såe klinger min Mandoline.
_____
Hr Edgar havde Diarhé
Det Andersen Skræk forvoldte
I Brunnen var det Syn at se
Papiret han forholdte.
Så fik han ham i Sengen lagt /
Og gav ham Thevand og stivelse
Det hele er siden i Pennen lagt
Og hiembragt i en skrivelse.
Der går det nu i Familien om
Ak sligt kan [overstreget: han] man ikke digte
Hr Edgar sagde, da hiem han kom,
"Es ist eine alte Geschichte."
__
Det Vers er en Digtnings Dverg
Og ingen Musegave
Det fremsprang udi Heidelberg
Da dårlig var min Mave.
H.C.A.
[Med anden hånd:]
Digtet er dikteret af H.C. Andersen til Edgar Collin under deres Udenlandsrejse 1855 (jvfr. Mit Livs Eventyr II). H.C. Andersen har selv signeret det med sine Forbogstaver.