Om genstanden
Glorup den 11 Juni 1850
Kjære Ven!
ja De tillader mig at jeg kalder Dem saledes, thi som en saadan har De viist Dem imod mig. Idet jeg reiste fra Fredericia bragte De mig, som De sagde, det De ”sidst havde skrevet”, jeg tog det lille Digt og vilde læse det i Vognen, her tager jeg det ogsaa frem, og bliver ganske overrasket ved at see det er til mig og trykt! Hvorledes er det skeet i den hast! – tak! hjertelig tak derfor! Deres Venlighed rørte mig! Jeg har kun været i Frederits een Dag i mit Liv og i denne ene Dag følt mig bevæget i Alvor og Glæde. Det gjorte / et uendeligt dybt Indtryk paa mig at see ud over de Marker hvor saa mange har stridt for Danmark og har givet Liv og Blod, jeg saa ved Gravene flere Navne jeg kjendte, mange Erindringer gik op for mig – Frederitz bragte saa alvorlige veemodige Tanker og netop i det jeg foer bort, sendte De mig, ligesom en Solstraale, De tænkte venligt paa Digteren, der ganske havde glemt sig og sin Verden ved at gaae mellem Gravene og paa de alvorlige Fæstningsværker. Deres Besøg og den Hjertelighed De og Hr Overauditeur Lund, i hvad jeg kan kalde Møde og Skilsmisse paa engang, viiste mig, hører med til det varige Billede jeg nu gjemmer om dette interessante Besøg; hils ham og / hans Frue paa den venligste fra mig; jeg haaber vi Alle glade og vel sees i Kjøbenhavn; jeg kommer der imidlertid neppe før om en 6 Uger, jeg bliver endnu den Tid her paa det hyggelige Glorup, hvor jeg tænker paa at være ret flittig; Lev vel! Lykke i Krigen og snarlig Fred, en hæderlig Fred, som Fredericia kan forlange den.
venskabeligst
H.C. Andersen
