Om genstanden
Rolighed den 14 August 1873
Kjære Nicolai Bøgh!
Det er nu snart tre Uger siden jeg saae Dem og omtrent ligesaa lang Tid siden jeg hørte fra Dem. Jeg sidder endnu paa mit Værelse her ude ved Kalkbrænderiet, har ikke været ude i Haven, jeg har ikke Kræfter dertil. Jeg er langt svagere end da vi reiste ud sammen. Jeg har faaet en Vaagekone som Nat og Dag og passer mig. Det er en sørgelig Tilsstand, hvorledes skal den ende! I Dag reiste Hr. og Fru Melchior til et Søbad i Belgien eller i Nord-Frankrige, Børnene og jeg blive her hjemme.Jeg har maattet leie de Værelse jeg havde ifjor i ny Havn, der var ingen andre at erholde; det er mig en skræk at fløtte ind i den gamle Sygestue, den jeg ved Afreisen haabede aldrig mere at gjensee. Jeg glæder mig ikke til Noget, sørger heller ikke over Noget. Tiden skvulper hen om mig! De har det godt vil jeg haabe, iet lykkeligt Hjem, lever i Brevvexling med Deres Ven William Bloch, som more sig! Det gjør mig ondt at jeg var Skyld I at De ikke kom med ham. Tak for Deres Omhu for mig! Vær glad, mens De kan være det! hils Deres Forældre! I September kommer De selv til Byen!
Deres
H.C. Andersen
