Om genstanden
Bregentved den 13 Juli 1874
Kjære Ven!
De maa dog vide, hvorledes jeg har det! De maa have et Brev, saa faaer jeg et igjen, og jeg hører i den Henseende til de Mennesker, som give et Æble for at faae en Pære igjen, og De giveer nu en god Pære, en God Brev-pære! Haven om Bregentved minder om de smukke Parks i Engeland; her er store, grønne Græsplainer med Statuer og Steenvaser, her er smukke Skovstrækninger og uendeligt lange Lindealleer. Svaner og skinnende hvide Lotus svømme paa de stille Skovsøer, og Storkefa'er og Storkemo'er sidde i Reden med to Unger, som endnu ikke vide, om de kunne gaae eller flyve; men det komme de nok efter. Jeg har det godt med al Comfort; men Besøg af min Musa faaer jeg ikke, og nu synes jeg dog, at jeg næsten er en heel Karl, jeg kan i en [overstreget: heel] Time vandre om i Haven, har mit gode, gamle Humeur og har allerede et Par Gange læst høit paa Gaarden ikke færre end fire Eventyr, uden just at blive saa betydeligt træt. Kun af Gigt lider jeg; den er værre end før, den sidder i Knæ, Albuer og Hænder, den arge Trold, den knuger mig, saa jeg av-er mig!
I morgen begynder herude Ferien da reiser Kandidat Oksen hjem og derfra en lille Fart syd paa.
Om faa Dage kommer nok herud i Besøg Johan Krohn; jeg glæder mig dertil; han er et elskværdigt, begavet Menneske; dog, det veed De! – Ved Ugens Udgang har jeg været her hele fjorten Dage, og Besøget var kun bestemt til 8 Dage; jeg kommer altsaa snart hjem, og da er jeg vistnok paa "Rolighed". Flyver De ikke til Fyen eller andre Dele af Landet, da sees vi vel derude hos de kjære, gjæstfrie Mennesker.
Det har glædet mig at Emil Melchior har aaet sin Studenter-Examen med bedste Charakteer, nu forfrisker han sig med tre Fættere at samle Diamanter paa Bornholm, eller hvad der endnu er bedre, samle gode Kræfter efter at have siddet i Lærningens Spændetrøie. Vil De hilse i Deres fyenske Hjem Deres Forældre og særligt Tante Lotte; vil De ogsaa uddele en Bouqueet af Hilsener til alle kjære Venner, ogsaa til William Bloch, som nok aldeles har glemt mig, for død er han dog ikke? Da maa jeg skynde mig med at plante "hvide Roser" paa hans Grav.. Vil De ogsaa hilse det kjære, gamle Theater fra mig, naar det snart veirer hen! jeg vil dog haabe, at der bliveer een Steen tilbage, der kan vise Stedet, hvor [overstreget: Øehl] Thorvaldsen døde. Og nu, lev vel! God Sundhed, godt Humeur og et uforandret Hjertelag for
Deres meget hengivne
H.C. Andersen
Til hr Cand. Nicolai Bøgh!
