Om genstanden
Kjøbenhavn 12 Aug 1848
Kjære Hr Bang!
Først min hjerteligste Hilsen til Dem og Deres Kone, dernæst, om De tillader, et Par Spørgsmaal. Jeg har hørt at den ældre Hr Hambro var i Paris og Sønnen med sin Kone i Ems, De er altsaa nok nu Sjælen hjemme i det lille Huus bag Banken. jeg vilde uendelig gjerne vide naar Hr Carl Hambro kommer hjem, da jeg før den Tid ikke kan faa Svar paa et Brev som jeg for en Maaned siden skrev ham til og som jeg her i Kjøbenhavn daglig spørger om jeg veed Svaret. Skriv mig et Par Ord til, naar De venter ham. det andet Spørgsmaal jeg har, maa jeg forvandle i en Bøn til Dem / her er en ung talentfuld Søe-Maler, der skulde hjælpes op og det vilde han gjerne ved sig selv; han har paa anden Haand henvendt sig til mig om jeg ikke kunde opgive ham en Kunsthandel i London, hvor han kunde hensætte en Deel smaae Skizzer; og hvor han sætter Prisen saa lav at den londonske Sælger kunde hae rigelig Belønning i den Priis han vilde tage hiem; jeg kjender ikke en eneste af de betydelige Musik- og Billedhandlere, men vil de ikke spørge een af dise og der sige mig om en Kunstner kunde sende saadanne Stykker til Salg, de bliver f.Ex. hver omtrent til 5 Rbdlr for Kunstneren selv, men saa kunde jo Kunsthandleren forlange 8 Rdlr, vil De ikke see Dem om, spørge og sige mig Betingelser, det er en Skam jeg plager Dem med Sligt, men jeg er blevet bedet derom og det ret meget; jeg skal for Dem igjen gaae til Roeskilde om de ønsker det. -
Jeg har i Sommer været en Maanedstid i Fyen hos den gamle Excellenze paa Glorup, derhen tager jeg igjen nogle Uger, men naar Deres Brev til mig sendes til Kjøbenhavn til Excellenzen Colin, besørger han det strax til mig. Stemningen i Byen og i Armeen er meget god, vi haabe alle en hæderlig Fred. Mange smukke Træk komme frem i denne Tid, et maa jeg dog nævne fra Nord-Slesvig. Da vore Soldater / der kom gjennem en lille By, havde en gammel Bestemoder feiet Landeveien udenfor sin Gaard, strøet Sand og Blomster; selv stod hun med alle sine Børnebørn, løftede det mindste op og raabte: Gud velsigne de Danske! Een af mine Venner var forleden ovre paa Dyppøl, hvor alle Bøndergaardene ere øde og beskudte med Kugler og Granater, men paa en af disse ødelagte Gaarde stod endnu en Storkerede, med Storkefader og Moder og alle Ungerne. Moderen havde ikke forladt sine Smaae der endnu ikke kunde flyve, hun var under Kampen blevet hos sine Unger, der er noget rørende i at see et saadant Fredens Symbol midt i Ødelæggelsen.
Til September faae De i Engeland en ny Roman af mig, de to Baronesser, paa dansk kommer den ud til Julen, da skal jeg tillade mig at sende Dem et Exemplar.
Deres meget hengivne
H.C. Andersen
