Billedbog: Side 1

Museum Odense

Billedbog: Side 1

Inventarnummer
HCA/1998/116-0001

Om genstanden

Side 1 i Astrid Stampes billedbog
Her er lysteligt Festino
Pjerot gaaer med Arlequino,
Gamle Mutter og Bambino
Carnevale i Casino!

Til billedbogens første side er benyttet titelbladet til "Kunstner Carneval Polka" for klaver (1852) af Emil Horneman (1809-1870). Horneman var en fremragende pianist, hvis kompositioner for klaver endog vandt gehør hos selveste Robert Schumann. Han var medindehaver af Horneman & Erslevs Musikforlag og en tid lang engageret i "Alhambra", Georg Carstensens forsøg i 1856 på et alternativ til det - også af ham - i 1843 grundlagte Tivoli. Som komponist huskes han i dag bedst for melodierne til "Højt fra Træets grønne Top" og "Dengang jeg drog afsted", begge fra 1848.
Denne første side er en karakteristisk "åbningsside" i Andersens og Drewsens billedbøger. Hen over Hornemans navn er lagt et af Andersens klip-ornamenter.

Casino: Grundlagt 1847 som vinter-tivoli under medvirken også her af Georg Carstensen, men blev fra 1848 under T.W. Lange det første teater til at bryde Det Kgl. Teaters monopol. Flere af H.C. Andersens skuespil fik her stor succes. Blandt hans mest populære blev eventyr-komedierne "Meer end Perler og Guld" og "Ole Lukøie" (1850). På Casino arrangeredes tillige karnevaler og baller, bl.a. et stort "Kunstner-Carneval" den 11. marts 1852, hvortil Horneman skrev sin polka. Også H.C. Andersen bidrog (anonymt) med digtet "Til Dands og til Glæde, lystigt afsted!", der var indlagt i et optog arrangeret af malerinden Elisabeth Jerichau-Baumann (1819-1881).

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Signalhorn

Løsøre

Signalhorn

1879-1883

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.