Billedbog: Side 4 i Astrid Stampes billedbog

Museum Odense

Billedbog: Side 4 i Astrid Stampes billedbog

Inventarnummer
HCA/1998/116-0004

Om genstanden

Side 4 i Astrid Stampes billedbog
Venstre:
"The Green-Eyed Monster": endnu en billedlig fremstilling af Stratton/Warren-historien. Begrebet "Uhyret med de grønne øjne" refererer til Shakespeares "Othello" (3. akt, 3. scene), hvor hovedpersonen bruger udtrykket om sin jalousi.
Tom (til Lavinia): Kender du den person, der ser på dig, derovre?
Lavinia: Mig! Åh nej!
Tom: Så får han snart problemer, hvis han ikke er forsigtig!

Højre:
Trykket er med hjælp af leder af Forskningscenteret for tegnekunst, Chris Fischer, Statens Museum for Kunst, identificeret som en spejlvendt kopi efter en radering af den italienske grafiker og tegner, Stefano della Bella (1610-1664). Motivet er fra Forum Romanum i et let dramatiseret perspektiv, set fra Capitol og fra en tid (ca. 1635), hvor området endnu ikke var udgravet. I forgrunden de halvt begravede søjlerester af Vespasians Tempel, bag hyrdinden til højre ses Antoninus' og Faustinus tempelsøjler, der er bygget sammen med kirken San Lorenzo in Miranda. Mellem de forreste søjler ses Phocas-søjlen, og bagerst til venstre anes Titus-buen, der dengang stadig indgik i Roms bymur.
1800-tallets arkæologiske udgravninger i Rom havde allerede stået længe på, da H.C. Andersen i oktober 1833 første gang kom dertil - bl.a. var Vespasian-templets søjler i forgrunden allerede frilagte.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Sennepskværn

Genstand

Sennepskværn

1935

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.