Om genstanden
Side 102 i Astrid Stampes billedbog
Venstre:
Højre:
I betragtning af, at Astrids billedbog blev til kun ca. tre år efter afslutningen på Treårskrigen, spiller den en overraskende lille rolle i A&D's billedvalg. Denne side er den mest koncentrerede i henseende til Treårskrigen med anvendelsen af titelbladet fra Wilhelm Holst: Felttogene 1848.49.50, København 1852. De to illustrationer i midten t.v. og forneden t.h. er to tredjedele af en annonce i flere aviser fra oktober 1851 vedr. et lotteri til fordel for etablering af "Fabrikker, i hvilke Invalider særligen kunne beskjæftiges". Originalillustrationens sidste tredjedel afbilder invalider fra Treårskrigen, men er ikke medtaget her.
Nederst til venstre ses det danske "rigsvåben", som man fejlagtigt kaldte det i samtiden. Rigsvåbenet omfatter imidlertid - også i dag - kun de tre løver. Derimod er der tale om det danske kongevåben, således som det så ud efter afståelsen af Norge og efter våbenets nye udformning i 1819 under Frederik VI. De forskellige felter symboliserer kongemagtens omfang og tradition. Morfar Drewsen har i sammenhæng med Treårskrigen ganske sikkert tiltænkt våbenet en historisk symbolik som udtryk for dét Danmark, den lille Astrid blev født i.
Hovedskjoldet omfatter:
1. Det danske rigsvåben med de tre løver og ni hjerter.
2. Slesvigs to løver.
3. De tre kroner for den historiske union mellem Sverige, Norge og Danmark.
4. Goternes løve med ni hjerter.
5. Den islandske stokfisk med krone.
6. Den færøske vædder.
7. Den grønlandske isbjørn.
8. Vendernes kronede lindorm.
Midterskjoldet omfatter:
1. Det holstenske nældeblad.
2. Stormarns svane. Stormarn var en del af hertugdømmet Holsten.
3. Ditmarskens rytter.
4. Lauenborgs hestehoved.
Det inderste "hjerteskjold" omfatter alene slægten Oldenborgs to røde bjælker og Delmenhorsts kors. Korset på hovedskjoldet er et ordenskors som symbol på kongen som ordensherre - deraf tillige de omgivne Elefant- og Dannebrogsordenskæder. Af Frederik VI's fjorten våbenfelter anvendes i dag kun seks!
