Om genstanden
Side 137 i Astrid Stampes billedbog
Venstre:
Højre:
Eisele, Beisele, blive bange,
See, hvor de løbe med Skridt saa lange,
Løbe Mile, saa mange, saa mange,
Lille Astrid er ikke bange.
Baron Eisele og Doktor Beisele var to tegnede figurer, der første gang optrådte i München-bladet Fliegender Blätter i 1846. Det morsomme og aldeles fiktive par blev kolossalt populære overalt i Tyskland og Østrig, og de gav inspiration til samtidens form for merchandise i form af dukker, porcelæn og chokolade. Syngespil og romaner byggede videre på historierne om Eisele og Beisele, og bl.a. skrev Johann Strauss d.æ. i 1847 en polka, som han kaldte "Eisele- und Beisele-Sprünge". Som de tegneseriefigurer de var, udkom der ved siden af Fliegende Blätter også Eisele-Beisele tegninger i serien af de såkaldte Münchner Bilderbogen. Denne serie af billedark var kendt også i Danmark, og H.C. Andersen har anvendt i alt 12 billeder herfra i en af billedbøgerne til Agnete Lind.