Om genstanden
Portræt af Vilhelm Pedersen (1820-59). Litografi udført efter Eline Agiers tegning fra 1852. Litografiet er blevet brugt til 'kunstudgaven' 1903 (se inventarnr. HCA/1971/279) og er identisk med inventarnr. HCA/XI-11. Forneden midtfor er angivet trykkestedet 'Th. Berghs lith. Inst.' og nedenunder dette er signaturen 'V Pedersen' påført (måske faksimileret?)
På rammens bagbeklædning er anført med kuglepen: "Thomas Vilhelm Pedersen, f. 28/1-1820, d. 13/3-1859. Söofficer og Tegner. Har illustrert H.C. Andersens eventyr. (oldemor Isaachsens yngste bror)". Bagbeklædningen er påklæbet blå mærkat fra 'A/S Persienne og rullegardinfabriken "NOR"s rammefabrik'.
Portrættet er doneret af Edwige Mortyr (EM): Vilhelm Pedersen var yngste bror af EMs tipoldemor.