Om genstanden
Den 29. October 1847. Kjöbenhavn. Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri.
Sunget ved Wsilken Hornemanns og Harriet Gotschalks Bryllup.
Her Wilken gik og voxte op
Udi botanisk Haven,
Han saae hver Blomst fra Rod til Top,
Dens Skjönhed og dens Gave;
Men den hans Hjerte drömte om,
Med Sjælens Skjönheds Blade,
Den fandt han först den Gang han kom
Om i en anden Gade.
Nær Kongens Slot, nær Danmarks Flag,
I Gaden ned mod Sundet,
Saae han sin Blomst en Foraarsdag,
Og han blev taus og grunded';
Han sögte ud til Nöddebo
Han reiste til Gibralter,
Men ei han fik sin gamle Ro,
Hans Hjerte var i Pjalter.
Den Underblomst, som Alle veed,
Var en velisgnet Pige;
Han saae sig Kinden lueheed,
Saa maatte han det sige;
Hvorledes Ordene blev lagt,
Det hörer ei til Sagen,
Nu smile de til Amors Magt,
I Dag paa Bryllups Dagen!
Det mindste Huus ved hende vil
Faae Skjönhed, Glands og Lykke,
Og Huset, som de styre til,
En Konge selv lod bygge.
Er de först hjemme, stille fro,
De sande vil og mene:
Det re saa godt at være to,
Og ikke gaae alene!
Hold fast i Glæde og i Savn,
Hold fast i Sorg og Lykke,
Gjør Eders Hjem i Kjöbenhavn,
Til Verdens bedste Stykke;
Gid Alvors Taaren, som er grædt,
End mere Dem forbinde,
Vor Wilken og vor Harriet,
Doctor og Doctorinde!
