Om genstanden
Lejlighedstryk: Bøndernes og Fiskernes Sang til Kongen den 18de September 1841. Afsunget paa Sorgenfri. Heftet har engang tilhørt Hvedholm Bibliothek.
Mel. Vift stolt paa Codans Bølge.
Du, Konge! Vil modtage
Selv fattig Mand, som Gjæst!
I Uger og i Dage
Vi tænkte paa Din Fest.
Det glæded' os saa saare
At see Dig karsk og glad;
O, tidt ved Plov og Aare
Vi for vor Konge bad!
En Sang paa Fødselsdagen
Vi synge ved Dit Slot;
Dog Visen gjør ei Sagen,
Den er, det menes godt.
Saaledes Du den tage,
Og Kjærligt huske vil:
I Uger og i Dage
Vi glæded'os dertil!
Indøvet har vi Sangen,
At ret den kunde gaae,
Og Krands og Flag ved Stangen,
Ja, det vi selv bandt paa!
Det skal saaledes sige
Vor Glæde ved Din Fest.
Gud skjærme Danmarks Rige
og ham, som vil det bedst.