Digtmanuskript: "Odense", 1875

Kantet parentes markerer H.C. Andersens udstregninger, [/] markerer sideskift:

Du kjære gamle Fødeby Er altid i min Tanke, Der bygged Odin Slot mod Sky Paa Næsbyhoved Banke. Der voxte Huse, først to, tre, Saa flere - godt det gavnet. Og Frigge raabte: - Odin see! - Der af har Byen Navnet.

[D] Her løb jeg om med Træsko paa Og gik i fattig Skole, Men hele Verden for mig laae Som bar jeg Greve Kjole, Nei jeg var ingen fattig Fyr Og Fader ikke heller Han læste for mig Eventyr, Saa jeg blev selv Fortæller.

Mig var i Verden ingen By Saa stor som Fødebyen, Og i mig sang det høit mod Sky Mit Hjertes Sang om Fyen At Navnet Fyen betyder fiin [/] Og vil saa meget sige At Fyen det var en Have fiin For hele Danmarks Rige,

Til Nonnebakken tidt jeg gik Hen over Munkemose Der var en Glands, en Romantik Hver Blomst blev til en Rose Jeg havde Barnets stærke Tro Og Jacobs Himmelstige. Og jeg fandt Frøkorn som nu groe I Eventyrets Rige.

[Du] Den minderige kjære Bye Eengang for mig den største [Rul Barndom] [Du minderige gamle By For mig eengang den største Du ruller] Rul op min Barndoms Tid paa ny Og da er du den [først] første, [/] [Paa Aaen var Seilads og Liv Hvor Odin Byen reiste, Aamanden [staaer bag grønne Siv] sad bag Rør og Siv Saa hvor sig Byen reiste

Paa Aaen blev Seilads og Liv Alt mens sig Byen reiste, [Aamanden sad bag R] Aamanden sad bag Rør og Siv] I Klokkedybet ned sig svang Aamanden ganske bange I det han hørte første Gang De Kirkeklokker mange, Fra Klostrets Celle Digter Sang Lød op til vore Dage [Din Dygtighed] Hvor [Nu] Odense har Alders Rang Og Ungdom uden Mage!

[I alt hvad dygtigt er (og) godt Du staar i første Række, Lad Godtfolk skumle kun saa lidt] smaat Det er en Roes og ingen Spot Paa Vittighedens Fløite, [At Du i al dygtigt] At Du i [hvad] Dygtighed og godt Er altid første Sprøite,