Brev fra H.C. Andersen til Sophie Rasmussen (30/12-1874)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Sophie Rasmussen (30/12-1874)

Inventarnummer
HCA/2000/651

Om genstanden

Brev fra H.C. Andersen til Sophie Rasmussen 30.12.1874. 2 blade: Kjøbenhavn 30 December 1874
Kjære, hæderlige Sophie Rasmussen!
De har været saa uendeligt meget for vor velsignede Fru Ingemann i hendes sidste Leveaar. Ogsaa den kjære Ingemann skattede Dem høit; i flere af hans Breve til mig har han sendt mig Deres venlige Hilsen og fortalt hvor troe og hengiven De var ham og hans Hustru, at De begge havde følt sig dybt bevæget naar De Juleaften førte de to Gamle ind til Juletræet som: "Sophie" havde pyntet med sine Potteplanter". Ogsaa mod mig, hver Gang jeg var hos Ingemanns, fornam jeg at De var saa deeltagende, opmærksom og god, [/] og [overtreget: saa mod mig] naar ved Bortreisen Fru Ingemann bragte mig Blomster, havde De ligeledes en Bouquet til mig fra Deres Urtepotter. Jeg har i de sidste Dage, ved at gjennemlæse Ingemanns Breve og seet Dem nævnet tænkt paa Dem og den vistnok eensomme Juul De nu tilbringer. Gjerne vilde jeg i denne have bragt Dem en Hilsen, en Julegave; jeg kommer nu lidt seent med den, men dog før Aaret slutter. Hvad skal jeg imidlertid sende? De vil selv bedst vide hvad der, mellem Ubetydeligheder, dog kan være Dem til Glæde eller Gavn, gjør mig derfor den Tjeneste, selv at skaffe sammen for den lille Pengesum jeg i denne Anledning sender, De gjør mig mere glad, tilvisse, [/], end De kan blive det, ved at modtage Summen mere som hvert venligt? De er i min Tanke og hvor taknemmelig jeg er Dem over al Deres Omsorg for den kjære Fru Ingemann. Gud forunde Dem Sundhed og Glæde i det nye Aar som nu begynder!
Med Tak og Høiagtelse H.C. Andersen

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Computer, Laptop: Tandy 1400 LT

Computer/maskiner

Computer, Laptop: Tandy 1400 LT

1980-1989

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.