Brev fra H.C. Andersen til Carl Andersen (04/03-1858)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Carl Andersen (04/03-1858)

Inventarnummer
HCA/2000/654

Om genstanden

Kjøbenhavn 4 Martz 1858
Kjære Hr Andersen!
Isen i Store Belt er vist skyld i at jeg senere end ellers modtog Deres velkomne Brev, mit Gjensvar vil vist ogsaa blive forsinket, dog haaber jeg at det [først skrevet: Dresden, herover:] Berlin. Hils Venligst der fra mig Humboldt, Olffers og Brødrene Grimm; her sender jeg Dem et dansk Brev til den unge meget begavede Cunstner Dahl i Dresden en Søn af den berømte nyelig afdøde Dahl, som levede de sidste Aar i den saxiske Kongestad. Geheimeraad Carus er en høist interessant Personlighed, hvis Skrifter og Verker de vist kjender, Digteren Auerbach vil De finde sund, kraftig og hjertelig som hans Skrifter, i Prag veed jeg ingen bedre at opsøge end Phianisten Dreyschock, vil De om mine smaae Anbefalings Breve lægge Convolut og skrive Adresse udenpaa før De afleverer samme. I disse Dage ere mine nye Eventyr udkomne og modtagne med stor Glæde og Velvillie, et nyt Hefte har jeg, saa godt som allerede Manuskript til. Gade har componeret et større arbeide Baldur, Texten af den unge Hr Hertz, det skal gives paa en stor Concert for Hr Gade; Steenberg og Frøken Lund udføre Hovedpartierne. Fru Heibergs Afskeed er nu underskrevet, det er ret sørgeligt at hun kan forlade Scenen. – Hvor De i Tydskland træffer Venner af mig og min Muse, bring der venlige Hilsener; jeg tænker paa sidst i Juni at flyve syd paa, i det mindste til Schweitz. Det vil glæde mig ved Leilighed at høre fra Dem naar De kommer til Dresden, den af de tydske Byer jeg føler mig saa hyggelig og vel i ! –
Mange Venner har jeg her, men det er mig lidt vanskeligt at udfinde hos hvilke De ved at indføres af mig vilde være meest tilfreds.

Deres hengivne
H.C. Andersen
NB: Deres Huusnummer staaer ikke i Brevet jeg fik fra Dem
Til
Hr Cand: Andersen i Berlin.

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Strikkepinde

Løsøre

Strikkepinde

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.