En anden Digters Carriere*
[mel.:] Bertrands Afskedsqvad
_____
1
Vi vil ei sværme meer paa Politikkens 1)
Gebet, vi har jo meer end nok af den 2) ,
Nu vil vi synge lidt om den, hvem Dickens
Ifior behandlede som Giæst og Ven.
Paa Reiser er han jo hvert Aar desværre,
Fra den Tid han først drog fra Odense,
Besøger snart Großherzog snart Fru Serre,
Constantinopel eller Bodensee. 3)
2
Et Billed af hans hele Carriere –
Her er ei Tid til at beskrive Sligt,
Om vi la’er være eller ikke være, 4)
Hans hele Liv var dog et Skiønhedsdigt, 5)
Indtil Hr Nielsen fra theatrum mundi
Hans sidste Digterarbeid fandt for lang;
Det Mandag var – paa Fransk det hedder Lundi,
Og det vi nu fortælle vil i Sang. – 6)
*Den første Digters Carriere er Edv. Collins. See under dette Navn. /
3
Da Danmarks Skueplads fik ny Sofitter,
Og der var Stads for denne Festlighed,
Gav Directeuren Publicum en Bitter,
De skuld’ hae’ lidt at aabne Maven med.
manden, som skulde føre op i Valsen,
For dærvede det vel udtænkte Spil,
Og Publicum fik Snapsen galt i Halsen,
Og dette, siger man, gik saadan til. –
4
Med Ordenstegn mod Publicummet dreied’
Der stod en Mand, dybsindig som en Bog,
De Tæppet rulled’ op, den Mand var leiet
Til at fremsige Andersens Prolog.
Men Ak! han kunde ikke Omeletten,
Og han blev varm, og Publicum blev kold;
De Stropher, som han oversprang, var tretten,
Skiønt Andersen kun havde skrevet tolv.
5
Han sier, en Mand stod ud’ i Corridoren
Og med en Hammer slog hans Tanke fast,
Og da han tænkte paa Hardangerfiorden
Og Napoli – saa sagde han i Hast:
”Der stod et gammelt Huus paa Kongens Nytorv –
”– Vor ældste Digter, dog i evig Vaar –
”– Ved Nordens Shackspeare, Adam |: her han spytter :|
”Ei blot til Lyst” – |: saa bukker han og gaaer :|
6
Dog snart man leer ad sadanne Historier,
Og Digtren sa’e: das rührt den Krieger nicht;
Og den, som synger denne Vise for Jer,
Skal sige Jer, hvorpaa han grunder Sligt.
Han si’er: Jeg veed, hvor høit jeg selv rangerer,
Ja først i anden Klasse er jeg dog.
Selv Edvard hør til ”andre Secretairer”,
Jeg derimod er Stork: af Dannebrog. 7)
_____
Edv. Collin
1) Note i Drewsens visebog ("Familiens Viser"): ”Politikens kommer ind her naturligviis kun for at skaffe Riim om Dickens.”
2) Drewsens visebog: ham
3) Note i Drewsens visebog: ”Det er bekjendt, at Andersen hvert Sommer plaine at gjøre en Reise, (: see 1ste Deel p. ) saaledes var ha en stor Deel af forrige Sommer Gjæst hos Digteren Dickens i England. Storhertugen af Weimar og Fru Serre, som boer paa Maxen ved Dresden, hører til dem, han jevnlig besøger; ligesom det ogsaa er bekjendt, at han en Sommer var i Constantinopel. –”
4) Note i Drewsens visebog: ”I forrige Sommer udkom Andersens Roman. ’At være eller ikke være.’”
5) Note i Drewsens visebog: ”Et Udtryk, A. meget ofte bruger.”
6) Note i Drewsens visebog: ”Da Theatret i Sommer var aldeles ombygget (: som her udtrykkes ved, at det havde faaet ny Sofitter) – undtagen Tilskuerpladsen, der var forandret Aaret forud, – aabnede det i Efteraaret ved en Festforestilling, hvortil Andersen havde skrevet en Prolog, som blev fremsagt af Skuespiller, Professor Nielsen, decoreret med sine Ordner. (: han havde taget sin Afsked paa Grund af Sygdom, men vedblev desuagtet at spille mod en Betaling af 20 rdl for hver Aften, han Optraadte, derfor ”leiet”.) N.memorerede Prologen slet, og oversprang aldeles 13 Stropher, saa at den ingen Lykke gjorde; og han undskyldte sig med, at han var bleven forstyrret med Banken af en Haandværker, da der endnu arbeidedes paa Theatret. Det er imidlertid bekjendt nok, at han, som foragter Balletten og praler af, at han aldrig har seet nogen af Bournonvilles Balletter, just udelod de Stropher, hvori den var besunget, navnlig Bournonvilles Balleter, af hvilke der var alluderet til Brudefærden ved Hardangerfjorden og Napoli. Han paastod at have havt Directeurens, , Secretair Christensens Tilladelse dertil. –”
7) Note i Drewsens visebog: ”Storkors af Dannebrog rangerer Nr. 1 i anden Classe, og ”anden Secretairer” staae nederst paa Rangforordningens Scala; at han gjøres til Stork af Dannebrog alluderer til hans Kjærlighed til dette Dyr og ”hans Storkenatur” (see 1ste Dell. p. 220)”.
