Om genstanden
(brevet er formentlig til Jonas Collin d.æ., som Direktør for Det kongelige Theater)
Hulde ven,
Det er faldet mig ind at det maaskee
kan interessere Dig som Directeur for vort
Theatre at gjøre Bekjendtskab med Casismir
Delavignes seneste Stykke Marino Faliero
som her just i denne Tid gjør Lykke og
har umaadeligt Tilløb i Théatre de la
Porte St Martin hvor det allerede er givet
jeg troer over 30ve gange.
Da just en, som jeg troer skikkelig Italiæner
Riccardo, som har tjent H. K. H. Prinds Christian
og siden Kammerh. Juel, kommer til mig for at
spørge om jeg har Ærinde ved ham til Khvn
saa benytter jeg Lejligheden for at sende Dig et
Exemplar.
Jeg længes meget efter nogen Efterretning fra /
Freund. Mon han reent har slaaet Haanden
af mig. Lieutenanter have vi her nok af (plus
quam satis) men af Billedhuggere ikke mere
end der er uden paa min Haand. - Adler
skriver mig at Portraitmaler Aumont i denne
Tid gjør furore i Kiøbenhavn, tant mieux!
Blot han ikke pirrer mig Jensen af Pinden,
thi han veed i det mindste anderledes at male
end Aumont, som i øvrigt er flink og kan
blive meget brav, naar han først faaer lært
at tegne og siden at male.
Ere I fredelig sindede i Khvn.? Her ere
vi meget stridbare; jeg troer at la chambre
des Deputés smitter. En Krabat som ikke
kan taale at Nogen Anden berømmes eller
faaer et Navn (naturligvis fordi han selv Intet har)
gav sig nyligen til at hakke paa Stackelberg,
Cockerell og mig. Vi raadsloge unter uns om det
var værd at svare eller ikke - men see, flux kom
en Stærkere, blot af egen Drivt, over Krabaten og /
fejede ham af og strex efter kom le Globe
(for 27 Juin pag 404-406) og fuskede
ham saa maneerlig at jeg af puur Medlidenhed
næsten fik Lyst til at hjelpe Synderen.
Le Globe har jeg ikke, men af Piecen
Quelques mots som har moret Mange
her, vedlægger jeg et Exemplar. Maaskee vil
den spydige Vignette og sammes Forklaring ogsaa
tækkes Dig.
Jeg faaer ikke Tid til et Ord mere
da Manden, som skal reise, sidder her hos mig
og venter paa den lille Pakke. Min bedste
og hjerteligste Hilsener til Dine Kjære!
Snart Mere baade trykt og skrevet fra
Din hengivneste
Brøndsted
Paris Hotel de l'Orient
place des Italiens
Den 21 July 1829