Om genstanden
Brev fra Jonna Stampe til H.C. Andersen
Kjøbenhavn d 11t Juni 1844
Min kjære Ven!
Naar dette Brev naaer sit Bestemmelsessted har De vistnok allerede faaet baade Henriks og Bedstefaders Breve, saa jeg altsaa ikke behøver at forsikkre Dem at det ikke er af Glemsomhed at De saa længe Intet har hørt fra Hjemmet! Jeg blev saa glad og fornøiet over Deres Brev, kjære, kjære Andersen! over at De var i godt Humeur, endskjønt De længtes! ja, vi længes ogsaa, baade Henrik og jeg og hele Familien! De kan ikke troe, hvor det er besynderligt at De er borte for mig, jeg syntes, at De var saa uadskilleligt forbundet med min Lykke, at jeg ikke kunde tænke mig, hvorledes det skulde Gaae, naar De reiste! og dog tog De bort fra Henrik og mig, fra Deres Børn, Deres trofaste hengivne Børn! Men De borttog ikke Erindringen og Taknemligheden om og for alt, hvad vi skylde Dem! ja, min kjære, velsignede Ven! jeg vil være Deres Datter og ligesom hiin unge Pige De skrev til mig om, vil jeg med en kjærlig Haand frede om Deres Grav og Henrik og jeg ville tidt besøge den og tale om vor kjære, kjære faderlige Ven! Men - hvorfor tale om Død og Grav nu? Nu skal vi just leve alle Tre, leve for at være lykkelige ved hverandre, De skal ikke mere sørge over ingen Venner at have, nu har De jo to lykkelige Børn. Henrik og mig og til os kan De trygt betroe Dem, kan stole paa os i Livets Vee og Vel! Hvor jeg glæder mig til at De kommer hjem og med Guds hjælp! medbringer mere Forsoning end nu imod Hjemmet og Fødelandet, imod mit evigt elskede, uforglemmelige Danmark! med nye Kræfter til at bære de Bekymringer, der nødvendigviis maa komme til ethvert Men-/neske med Glæde og Kjærlighed ville vi Alle modtage Dem og glælde! os over Gjensynet! og De, kjæreste Andersen! ikke sandt! De føler ogsaa Glæde nu ved Tanken derom, De savner dog vist nok ogsaa Hjemmet, der, hvor ofte det endog synes at bortstøde Dem, hvorofte De end har vendt det Ryggen dog altid for Dem vil blive et aabent, et trofast Hjem!
Der er vist smukt paa Breitenburg efter Deres Beskrivelse at dømme; det maa være ret morsomt saaaledes at reise lidt om engang; min Hu staaer stærkt til at komme over og besøge min kjære Jette i Jylland, da det sikkert vilde glæde hende uhyre at see mig, men det skeer ikke! jeg forlader jo ogsaa saa meget her, Alt hvad jeg elsker høiest er jo i Kjøbenhavn. eller retter sagt i Sjælland og det vilde maaskee falde mig vanskeligt at tage bort herfra uden stor Bedrøvelse men jo længer jeg er her, des kjærere faaer jeg alle mine Venner, derfor vilde det maaske være mig lettere nu at skilles fra dem end længer hen i Tiden! - - Ja, De har Ret, det var meget interessant at vide den gamle, Mands Levnet Begivenheder! hvor tidt kunde jeg dog ikke have Lyst at see ind i andre Menneskers Hjerte og see, hvad der der bevæger sig, mangt et kostbart Klenodie vilde man sikkert finde som man aldrig har drømt om og mange dunkel Anelse vilde blive virkeliggjort!
Iaften skal jeg hen at see det nye Stykke Statsmand og Kone efter Scribes "Raton et Bertrand", der efter Husets Mening her, skal være meget interessant! Nielsen skal bare spille fortrinligt! Vi vare i gaaraftes, Fader, Moder, Stella og jeg/ i Tivoli med Beutners og morede os deiligt! henimod Slutningen traf vi Henrik, der var i meget godt humeur og som saa fulgte med os. Der var mange Bekjendtere, iblandt andre Holcks, Deres Ven!.
Jeg har endnu ikke skrevet til Mamselle Paap, hvilket jo unægtelig er en stor Skam, men jeg har saa uhyre lidt Tid, thi jeg har saa mange Breve at skrive! Dette bliver vist ikke videre opbyggeligt for Dem, stakkels, kjære Andersen, men det er min svage Side at skrive fortællende Breve, naar jeg blot behøvede at skrive Tanker og Følelser kunde jeg bedre komme ud deraf, men Nyheder bliver altid gamle og dræbende naar min Pen skal fremmane Dem paa Papiret. Levvel derfor vel, min egen velsignede Ven! og vend snart med Glæde hjem til os, til Henrik, til det collinske Huus, til de øvrige Venner og Deres
trofast hengivne
Jonna Drewsen.
Morten, Bedstemoder og Alle her hilse Dem saa tusinde Gange fra onkel Theodor har der ogsaa været Hilsen, ligeledes fra alle Beutners.
Det sidste bBrev fra Thieles var fra Marseeille, nu ere de formodentligt i Rom!
