Om genstanden
Brev fra Jonna Stampe til H.C. Andersen
Christinelund d. 9de Januar 1851.
Min kjæreste, velsignede Andersen! Jeg har en Tak at bringe Dem fra min lille Datter for den rare Vise, hvori hun var HovedGjenstanden, og jeg har et Kys til Dem fra "hendes fine Barnemund!'~ Hun vil nok? med (;uds Hjælp ? blive saa stor at hun forstaaer at skjønne paa Dem og Oeres Sange; men ogsaa paa en anden lVlaade vil hun lære at skjønne paa Dem. som hendes Forældres saa kjære Ven, og Henrik og jeg have allerede tænkt at spørge Dem om hun maae kalde Dem Onkel. Tak for Deres varme Deltagelse ved hendes Fødsel, tak for de mange venlige Hilsener Moder saa ofte har bragt os, glem ikke at titte herind engang naar her er mildt og varmt og Bøgen er grøn, lad os dog have Dem hos os, inden De begynder nogen lang Flugt!
De skrev engang ligesom "Clara Rafael9~ var udkommet, et Par Ord til Moder om den, som jeg hørte, samme Aften læste jeg Bogen og fik saadan en Lyst til at tale med Dem om den, hvorfor jeg, skjøndt syg, skrev med Blyant en lille Recension til Dem desangaaende. Bogen havde varmet mig, bragt Liv i mine Tanker, vakt mange gjemte Anskuelser og kaldt mig til Modstand imod nogle ? varm som jeg var skrev jeg det ned, men da det saa skulde bort, svigtede Modet mig og jeg indsaae at det aldeles ingen Værd kunde have for Dem. "Men hvorfor siger hun mig dog dette," tænker De nokw For at lade Dem see, kjære Andersen! at jeg har tænkt paa Dem i min Sygdom, at jeg har ønsket ? men ikke vovet ? at have lidt aandeligt Samliv med. Dem; og tillige for at give Dem en ringe Opfordring, hvis De engang kunde føle Dem kaldet, til at udtale Dem lidt for mig om hvad der interesserer Dem og bevæger Deres Sjæl, det være for den virkelige eller litteraire Verden; for at faae Dem til herved at gjøre en god Gjerning mod En, hvem der nu er anviist saa lidet Raaderum til at danne og udvikle sin Sjæl!
Et godt Aar ønsker jeg Dem. min kjæreste Andersenl et rigt indre Liv i dette Aar uden for mange Kampe og bedrøvede Zieblikke! Men Gud være lovet! efter hvad jeg har hørt, saa veed jeg, at De seer adskillige Ting i et andet Lys end i tidligere Dage, at De nu som Gabrielis siger "elsker Menneskene anderledes, elsker dem med Feil og Fortrin, elsker dem med Velvillie!" Lad ogsaa mig være indbefattet under "Menneskene!"
Deres
Jonna
Naar De seer Sophie, saa giv hende dette, vil De?
