Om genstanden
Brev fra Jonna Stampe til H.C. Andersen
Christinelund d. 30te September 53.
Kjæreste Andersen!
Det var en Skuffelse for mig, ikke at see Dem herude i Sommer; det var jo et Løfte fra Vinteren, som De blev mindet om hvergang De hørte fra Mig, og jeg blev dygtig slukøret ved at høre, at De var i Kjøbenhavn, thi saa kunde jeg jo nok tænke, at det var forbi med Deres Udflugter for iaar; men saa vil jeg da sætte min Lid til det kommende Aar, at De gjør en god Begyndelse og lader os være de Første De gjæster, her er dog smukkest om Foraaret, den Iyse Bøgeskov fornøier Øiet og Fuglesangen lokker fra tusinde Munde; kom selv og see og De vil sikkert ikke fortryde det; godt og kjærligt skal De blive modtaget, De skal ganske have Deres Frihed i alle Dele og velanbefalet i vor Erindring skal De drage herfra, det kan De troe, Jeg kjender ikke Mange, der er saa behagelige at have til Gjæst som De, min kjære gode Andersen! ? Gud være lovet! at dog alle de Kjæreste for vort Hjerte bleve sparede for denne rædsomme Sygdom, det er dog næsten ubegribeligt, men Guds Naade er uendelig! Jeg længes inderligt efter at see de Kjære samlede, efter en luen Samtale ved Caffebordet, men jeg maae slaae mig til Ro indtil Aarets sidste Maaned, om saa det er Guds Villie, at jeg skal naae mit Ønske at komme til Kjøbenhavn. Rigmor glæder sig meget dertil og har en levende Hukommelse om Saamange og Saameget derinde; forleden kom hun til mig slæbende paa sin store Billedbog; "Det er Anser, Mor, som har klippet alle Konerne," og hun var henrykt over dem. "Alle Konerne" ere de Billeder De klippede til hendes Juletræ, de holdes i Hævd, hun seer dem kun naar her er Helligdag, endnu ere de hele paa En nær, og fornøie baade hende og Astrid meget. Deres Eventyer holder hun ogsaa saameget af, men jeg er misfornøiet med, at det gaaer ud over mit smukke Exemplar; jeg fortæller hende flere af Eventyrene og hun gjengiver dem ganske pudsigt. ? Jeg troer De vil i hende faae en god Ven, hun husker Dem altid saa godt, og jeg understøtter hende heri, thi hun skal betragte Dem som sin Onkel, have Slægts?Følelse for Dem; hun vil jo kunne lære det heel naturligt af sin Moder, der forstaaer Dem bedre og kjærligere end De nogensinde aner og som inderlig ønsker at kunne gjøre Dem lidt Glæde, lidt godt her i Livet. ? Henrik kommer snart til Byen, maaskee i næste Uge, han glæder sig meget dertil, ovenpaa en saadan angstfuld bevæget Sommer, skal det ogsaa smage at samles med sine savnede Kjære. Ogsaa Theatret drager ham. ? Hvad arbeider De paa for Tiden?
er det et stort Arbeide? flere nye Eventyr eller Historier? udkommer Noget af Dem til Nytaar? fortæl mig lidt derom. ? Levvel, min kjære Ven! gid De maae faae en fornøielig Vinter og have megen Glæde i Livet!
Deres
Jonna.
(Professor H.C. Andersen.
Kjøbenhavn)
![Danmark, vor altid unge Moder med sin døde Søn. Udkast til et Monument over de i Verdenskrigen faldne danske Mænd [II]](https://images.obm.dk/50554?height=250&fm=png,auto)
