Om genstanden
Brev fra Jonna Stampe til H.C. Andersen
Christinelund d. 22de Marts 1854.
Hvor det fornøiede mig grumme meget, kjæreste Andersen' hvad De idag skrev om Deres venligtsindede Planer for Einar, De er dog ret en god Sjæl, at De saadan tænker paa at fornøie et ungt Menneske! Og Einar vil have godt deraf, deels ligger der megen Sands for det Skjønne hos ham, men det viser sig saa sjeldent, at De maaskee ikke seer det, men paa en Reise vil det jo helt naturligt komme tilsyne, vil udvikles og forædles; deels trænger hans forunderlige mistroiske og dog saa kjærlige Natur til al den Paaskjønnelse der kan blive den til Deel og heri er jo et haandgribeligt Beviis for Deres Velvillie, som vil gjøre Indtryk paa ham. Ja inderligt glæder dette mig for min kjære kjære Broder Einar! Han ønskede netop sidst herude saameget at komme til at reise, saa han vil med dobbelt Glæde gribe denne Nydelse, Hils ham saa kjærligt fra mig!
Det er smukt af Dem, at De i den kommende Sommer kommer til vort lille Hjem, forsyønnet er Haven, men ellers er alt ved det Gamle, ogsaa det hengivne Hjertelag, som venter Dem. ? Rigmor taler tidt om sin Gudfadder; men jeg troer nok at Astrids klare Øine vil drage Dem mere. Henrik sender Dem saa mange venlige Hilsener. ? Men varmest er De dog erindret og hilst af hende, der i Vee og Vel, i Misforstaaelse og i Forstaaelse aldrig kan ophøre i Dem at see En af dem, som hun uopløseligt og trofast er knyttet til, af
Deres gamle
Jonna.
(Til Professor H.C. Andersen
Kjøbenhavn.)
