Om genstanden
Brev fra Jonna Stampe til H.C. Andersen
Christinelund d. 22de December 1857
Min kjæreste Andersen!
Da De sidst var paa Basnæs, skrev De til mig og flk ikke Svar; nu skal De ikke være der igjen og Julen ikke melde sig, uden at der kommer et Brev fra mig. Tak for Deres hjertelige Modtagelse i Kjøbenhavn de korte Minutter vi saas; jeg skal ikke let glemme det, jeg saae at De holdt lidt af mig. Tak for Brevet De senere skrev til mig, tak fordi De aldrig glemmer mig, men opfrisker vort venlige Forhold, hvergang det seer ud til at gaae istaa. At vi aldrig skulde faae talt sammen i denne Verden, vil jeg ikke troe, vi kunne da mødes under andre Forhold eod i "Familieskjødet" i Amaliegaden; det væsentligste er dog om vi Begge have Frihed og Frimodighed til at udtale os alt for hinanden og god Villie nok til at forstaae hinanden velvilligt, hvor Livs?Anskuelsen er forskjelligartet. Jeg troer vi have Begge en redelig Villie, Gud raade for Resten.
Om det kjøbenhavnske æsthetiske Liv hører jeg kun saa lidt. Theatrets Sager naar jo af og til herud, men det er mere dets Intriger end dets aandelige Liv som meddeles. Om hvad der udgives, hører jeg Lidet eller Intet; jeg kan blive ganske bange for "Eros", naar jeg tænker paa dens fede, diamantbeslaaede Udgiver, saa forladt af Gratierne, at Muserne vist heller ikke vil have Noget med ham at gjøre; og er det end kun en Samling af andre og egne Producter, saa hører der dog ogsaa Aand til at samle godt og med Smag, og hvorfra skulde Holst faae Aand? ? Jeg har derimod med stor Glæde hørt at De har skrevet nogle Eventyr, jeg glæder mig mageløst til dem, i denne Tid kan jeg sige at jeg lærer Deres Eventyr udenad, thi jeg maatte læse dem for lille Astrid, da hun var syg; og Rigmor læser dem paa egen Haand til sin store Fornøielse. Af og til citerer hun dem, og Henrik og jeg more os over, hvor rigtigt hun veed at anbringe, og hvor trofast hun husker hvad hun vil citere. Det er dog en mageløs Skat De har givet Børnene i Deres kostelige Eventyr, og jeg spørger mig undertiden selv hvem der har meest Fornøielse af disse geniale Fortællinger, Børnene eller vi udviklede Mennesker.
Gud være lovet at Bedstefader er saa flink, Vorherre bevare ham for os, vi faae ham aldrig erstattet, naar vi første miste ham. Jeg vilde inderlig gjerne være i Byen d. 6te, og vil gjøre Mit til at det kan Iykkes; om end kun et Par Dage, saa er et dog altid saadan en Hjertestyrkning at see alle de milde kjærlige Ansigter, og føle sig rigtig hjemlig; og hvert lille Øieblik jeg kan leve med min elskede Bedstefader, er en Skat for mig, hvis Minde tidt kan gjøre en graae Dag lys. ? De har maaskee hørt at en Søster til Deres Frøken Raben har havt Apoplexie men er nu i Bedring; de kjærlige Søstre tage jo oprigtig Deel i hendes Skjæbne. De kan aldrig troe hvilket godt og oprigtigt Venskab Charlotte Raben har for Dem, hvergang jeg seer hende, spørger hun til Dem og jeg maa altid huske at sige hende alt hvad jeg veed om Dem, Deres Brev fra England tillod jeg mig at læse for hende og hun hørte det med af og til frembrydende Taarer. Hun er en rigtig ærlig og yærlig Sjæl; Det var kjønt af Dem om De, hvis De skriver til mig, lagde et Par Ord indeni til hende; hun kommer neppe til Byen i Vinter.
Jeg stoler paa, kjæreste Andersen! At De skriver lidt til mig og fortæller mig lidt om Deres Liv. Siig mig lidt om den nye Digtning De sidst skrev om, om den er voxet i den senere Tid. Regn ikke efter at mine Breve ere saa fattige, og at jeg ikke har Noget at give til Erstatning for Deres Aandsproducter, betænk at et oprigtig Hjertes Hengivenhed ei er at foragte. Gud give Dem et godt og velsignet Aar, saaledes som Hans barmhjertige Kjærlighed vil indrette det for Dem!
Deres hengivne Jonna Stampe.
