Om genstanden
Brev fra Jonna Stampe til H.C. Andersen
Christinelund d. 22de Juli 1858.
Kjære Andersen!
Det gjorde mig saa ondt, at jeg ikke fik sagt Dem Farvel, da De reiste, De havde været hjemme om Morgenen, men maaskee troet at De ikke kunde træffe mig. Jeg har altid Trang til at takke Dem fordi De tager saa hjerteligt imod mig, som om De blev glad ved at see mig, og fordi De altid er saa god og venlig imod mig og Mine. Maaskee jeg hører lidt fra Dem naar De i August kommer hjem, jeg er altid saa fornøiet over at De ikke bliver kjed af at skrive til mig, De som er saa vant til det Interessante og Oplivende ved Menneske?Samlivet. Jette Wulff har i en Ugestid opholdt sig paa Jungshoved, hvorhen Elise var taget imens, hun var ogsaa en Formiddag paa Nysøe. Det bliver vel sidste Gang hun seer denne Egn, sidste Gang i hendes Liv; jeg ønsker inderligt at der havde været Noget jeg kunde gjort hende en Glæde ved, og dog holdt mig usynlig, men hun vil aldrig erfare hvor ydmyget jeg føler mig ligeoverfor hende og hvor ofte jeg i mit lEjerte erkjender, at jeg kan takke hende for meget af den bedste Udvikling hos min Mand.
Vi bygge og tømre, kan De troe, saa det gaaer rask; Henrik aander og lever deri og Børnene glæde sig mageløst til deres Kammer og have alle mulige Planer for at forskjønne det. Jeg troer ogsaa jeg vil glæde mig, naar det er færdigt, og vi ? om Gud vil ? leve; men jeg har lidt Frygt for at glæde mig ind i Fremtiden. Naar De saa vil komme at besøge os, saa skal De faae et Kammer, hvor ikke Muren er istykker, thi solidt bliver vort Huus, om det end vil vare en Stund inden vi kunne faae det meubleret til vor egen og Andres Tilfredshed. ? Jeg glædede mig over Beskrivelsen af den deilige Reise, jeg fik Lov at læse Deres sidste Brev til Moder; hvor Schweitz maa være naturskjønt og storartet, jeg er saa glad for at min kjære Broder faaer al den Rigdom at see. Jeg glæder mig ogsaa over hvad han faaer Øie paa i sit Fag, thi herhjemme har Øiet jo ikke megen Leilighed til at blive udviklet og af Kobberstik og Littographier modtages dog ikke det rette Indtryk, hvorimod det jo i sin hele Form?Storhed maa vise sig for den personlige Beskuer(en). Jeg troer Harald har et sundt og friskt Øie, og han har den Slags Critik, der veed at skille det ægte Metal fra det uædle Glimmer; om han end ikke formaaer at udtale sig stærkt, eller ikke trænger dertil, saa bevarer han dog alle sine Indtryk paalideligt og vil i Tiden have Glæde og Nytte deraf. ? Farvel, kjære Andersen! husk paa at fornøie mig med et Brev, naar De engang har Lejlighed.
Deres
Jonna Stampe.
