Om genstanden
Brev fra Jonna Stampe til H.C. Andersen
Christinelund d. 2den Juli 62.
Husker De, kjære Andersen! at De saa smaat har lovet at ville besøge os i Sommer? hvad bliver det til? staaer Deres Reise ikke snart for Døren? venter De, ligesom jeg, paa godt Veir, for at sige: jeg kommer, ligesom jeg har ventet derpaa for at spørge: kommer De? Vort TIjem maa sees i Solskin og Varme, vi have Intet at byde af det som Herregaardsfolkene gjøre deres Gjæster Livet behageligt med; og naar Veirets Godhed mangler, er jeg bange for at man ikke skal føle sig vel hos os. Kun Hjertelaget er altid varmt for vore Venner, og vi blive altid glade, naar de ville see til os; er nu dette Dem nok, kjære Andersen! saa kom, og hvad vi formaae byde vi Dem. De tre Familier Raben ere bortreiste, men jeg veed Flere, der betragte det som et af Livets Goder at komme sammen med Dem. Lille Rigmor glæder sig uendeligt ved Tanken om at De muligt kommer, og Henrik og jeg ville blive meget glade derover, gjør nu De, kjære Andersen! hvad De har Sind og Lyst til; jeg er og bliver altid
Deres uforandrede hengivne Jonna Stampe.
Til Jonnas Opfordring føier jeg min, kjære Andersen, for at bede Dig om at besøge os. Du vil nu som altid være os hierteligt velkommen for os Begge! Foreløbigt beder jeg Dig modtage en varm Hilsen fra
en gammel Ven,
som venter paa Dig.
