Om genstanden
Brev fra Jonna Stampe til H.C. Andersen
Christinelund d. 13de Mai 1864.
Tak, kjæreste Andersen! for Deres Foraarshilsen med "Han er ikke født", den var frisk og fornøielig at læse, og maa være det endnu mere naar man seer den. Og saa havde den saadan en hjemlandsk Duft, ikke som de Meste andet, man ellers faaer til Brug for Scenen, franskt og letfærdigt; kommer jeg ad Aare til Kjøbenhavn, faaer jeg vel nok denne lille pikante Nyhed at see. Tak fordi De sendte mig den.
Nu er Skoven Iysegrøn, Kukkeren synger sit "Kukuk", mens de andre Smaafugle qviddre og Blomster mylre frem. ? Kommer De nu snart? nu er der jo Vaabenhvile, saa man da i Maaned kan være tryg for ikke at høre om nye Slag, med ham derovre, den Kjære! gaaer det jo ganske godt fremad, saa nu kan De maaskee nok være fra Byen. Lidt koldt er her rigtignok endnu, men vi lægge i naar vi fryse og klæde os varmt. Her er stille, og Dagen gaaer ensformigt, men det har De jo ikke noget imod, og gode Venner veed De jo at De har i os. Lad mig blot med et Par Ord vide, naar De tænker at komme, kjære Andersen. ? Det var da en rigtig Glæde, at det gik vor Sømagt saa udmærket i Kampen mod Østerrigs og Preussens Sømagt, Gud ske Tak! at der dog kommer Lysglimt til os. Jeg kan tænke mig hvor man har været glad i Kjøbenhavn, og hvor man vil modtage de kjække Folk med Begeistring, naar de nu komme tilbage. Jeg saae der var en Kock paa et af Skibene, det var vel Fru liock's yngste Søn, hvor hun maa være let om Hjertet ved at vide ham uskadt og Deltager i saa hæderlig en Træfning. Bring hende min Lykønskning, hvis De seer hende.
Jeg vilde saa gjerne vide hvor man faaer de Æsker eller Sparebøsser, som De har skrevet et Vers udenpaa, da jeg saa gjerne vilde have nogle Exemplarer af dem tilsendte til en Basar, som her skal være i Lekkende Skov i næste IJge. Dersom De uden for stor lJleilighed kunde skaffe mig en Portion af dem, og vilde levere dem til Fader, som skal sende mig flere Ting, og faae Deres IJdlæg godtgjort af ham, saa vilde jeg være Dem særdeles taknemlig. De ere saa yndede, disse Smaaæsker, hører jeg, og hernede ere de noget ganske Nyt. Hvis jeg kunde faae dem inden Onsdag, var det rart.
Da jeg nu haaber, at vi snart see Dem. kjære Andersen! skriver jeg ikke mere denne Gang, men venter, som sagt, snart at høre fra Dem at De kommer herned.
Deres hengivne Jonna Stampe.
