Om genstanden
Brev fra Jonna Stampe til H.C. Andersen
Christinelund d. 21de August 1864.
Kjæreste Andersen!
Det var saa rart at høre fra Dem og see, at De havde befundet Dem vel hos os, skjøndt jeg fandt at dette Ophold hos os i alle Henseender var saa mangelfuldt: daarligt Veir, Henrik hele Dagen i Marken og derved ingen rigtig Sammenhold. Men Gudskeelov! at De har taget det som det var, med et godt Hjerte, og er villig til igjen at prøve det en anden Gang. Jeg haaber at der til næste Sommer skal hvile en Iysere Stjerne over Deres Besøg, kjære Andersen! og over de Forhold, der ligge os alle saa tungt paa Hjertet. ? Det glædede mig at høre om Fru Ingemann og Deres Besøg hos hende, det ædle Menneske; det maa have været underligt for Dem at være ene med hende i det gamle Huus, og savne Ingemann, som De jo har holdt saameget af. ? Jeg faaer mange Forespørgsler om naar De kommer til Nysø, nu vil jeg være Diplomat og sige jeg veed det ikke. ? Jeg antager at dette Brev træffer Dem i Kjøbenhavn og at De altsaa har seet Viggo, Gudskeelov! han er hjemme igjen. ? Børnene her vare i Præstø den Dag Soldaterne kom og vare umaadelig opfyldte af at have seet og talt med dem. Da Avlskarlen kom herud, sagde Jeanina til ham: "Er Du nu ikke mere skudt?" hvorover han brast i Latter. Jeg seer nu Soldaterne høste med, ofte komme En og Anden spadserende herud, forleden kom der en Lieutenant. Jeg holder meget mere af at tale med Soldaterne end med Officererne. Jeg saae forleden et Photographie af Prinds Oscar, han har et ypperlig, tankefuldt Udtryk.
Louise Collin bliver her lidt endnu, det er jeg saa glad over, hun er saadan en udmærket Pige. Hendes Moder skrev idag, at Jonas var kommet hjem, saa har De vel seet ham?
Det er en betydelig Lettelse for Henrik, at Avlskarlen er kommet hjem, nu kan han bedre lade Hvile falde paa sig; gid det havde været saa, mens De var her. Til Ære for Jeanina maa jeg dog sige, at hun talte om Dem de første Dage, og naar jeg bringer hende Deres Hilsen, men ellers er hun tilfulde Øieblikkets Barn.
De skal ret have Tak fordi De optog min Bøn om Tilgivelse saa kjærligt, og strax og fuldeligt udvidskede det ubehagelige Indtryk af Deres Sind. Jeg veed at jeg er Dem en trofast og deeltagende Ven, som forstaaer og paaskjønner Dem, og jeg haaber heller aldrig, at De skal tvivle derom. Deres Forhold til Danmark forstod jeg først tilfulde den Formiddag.
Betragt vort Hjem og os som hørende Dem til i gammelt godt Venskab og besøg os saa ofte De har Sind dertil.
Deres hengivne
Jonna Stampe.
