Om genstanden
Brev fra Jonna Stampe til H.C. Andersen
Christinelund d. 29de December 1869.
Det gamle Aar maae ikke gaae tilende førend jeg har takket Dem, kjære Ven! for Deres elskværdige og livlige Brev fra Glorup. Jeg naaede ikke at besvare det i rette Tid og har idethele taget havt kjedelig travlt i dette Efteraar. Derimod kjørte jeg over til gamle Frøken Charlotte Raben og læste det for hende til hendes store Fornøielse: hun hører saa gjerne Noget om Dem, som hun altid har bevaret Godhed og Interesse for siden Glorup?Dagene, hendes Livs Soltid; glem heller ikke hende, kjære Andersen! naar De kommer til Kjøbenhavn; i hendes Alder sætter man Priis paa enhver Opmærksomhed, og Tiden til at vise de Gamle sit venlige Hjertelav kan ogsaa snart være udløben. ? Nu begynder Moder Gudskeelov! at være lidt raskere end hun i flere Maaneder har været; jeg har været endeel beklemt over hendes ? ikke syge? men svagelige Tilstand; man veed aldrig, med Nogen af sine Kjære, bvor lang deres Livstraad er, men mindes om dens Korthed, naar Svagelighed begynder at indfinde sig. Jeg har besøgt hende et Par Gange i de sidste Maaneder, fordi vi have bestemt os til at tilbringe 21/2 Maaned i Kjøbenhavn, nemlig den sidste Halvdel af Januar, Februar og Marts, hvis det staaer paa samme Fod som nu. Hos Moder saae jeg Deres sidste tre Eventyr komme mens jeg var der, og haabede ? efter Slutnings?Yttringen i Deres sidste B rev, at fin de dem her ved min Hjemkomst og kjøbte dem derfor ikke. De ere imidlertid ikke komne, og da jeg sætter saa fortrinsviis Priis paa at faae dem fra Dem selv med disse smaa venlige Ord, som altid pleie at ledsage dem, saa venter jeg til De selv engang sender mig dem, og betænker mig ikke paa at minde Dem om Deres Tilsagn, da de ere mig dobbelt kjære fra Deres egen Haand.
Hvor og med hvem har De tilbragt Julen? Jeg tænker Dem bestandigt ved hiin deilige Kyst, som vi ifjor kjørte langs med, ganske betagne af dens store Skjønhed. Orangerne duftede, Roserne blomstrede, Olivenskovene vare grønne, og frem imellem det alt bugtede sig Havet med sin blaa Farve og sin rullende Lyd. Der vandrer nu De, og Naturen fortæller Dem endnu skjønnere Ting end den fortalte mig, skjøndt Intet mere har lignet et Eventyr, eller et Besøg i et fortryllet Land end vor Ankomst ved Maaneskin til det 1l6tel (jeg troer det hedder Casino) som ligger ligeoverfor Monaco, hvor Musik og Strømme af Lys lokkede os ind, mens Maanen, Havet og ukjendte Træer og Planter holdt fast paa os udenfor. Vi havde, mens vi reiste, Glæde deraf; vi have det næsten dobbelt nu i Mindet. Jeg vilde gjerne vide lidt om Dem og Deres nærmeste Planer, men jeg har ikke Lov til at bede Dem skrive til mig, da jeg deels har været saa seen til at svare, og især er saa daarlig til at skrive underholdende Breve. Ellers kunde det være morsomt at høre fra Dem om de Steder, hvor vi selv vare ifjor; nu har jeg Sands for Reisebeskrivelser, naar de angaae kjendte Steder. Døttrene og jeg læse
nu ~Improvisatoren", som jeg ikke har læst siden jeg var Barn, og de sletikke, det bliver saa anskueligt naar man kjender de Steder De nævner. ? Thieles Bog om Bakkehuset var mat; jeg kan godt lide at man vil være sand og klare et Blændværk, hvis et saadant har omgivet Bakkehuset; men Enten?Eller, enten klart og sandt vise dets Fortrin og dets Mangler, saa vi ikke glemme at skjønne paa, skjøndt vi ikke overvurdere; eller ogsaa et fyidigt Indtryk af et i sin Tid betydningsfuldt Eljem; men dette er hverken Kjød eller Fisk. Stuart Mills Bog om "Kvindens Underkuelse" fyider Sindene og bliver vist Fremtidens Sag; den er klart og godt skrevet, og henvender sig til alle høimodige Mænd, fra dem og ikke fra Kvinderne, maa Forandringen udgaae. Der er udkommet et Bind af Kierkegaards "efterladte Papirer", jeg hører ikke tale derom, han hører maaskee ikke mere Nutiden til;
gjør han altid stærkt Indtryk paa. Nu lewel, kjære Andersen! tak for det gamle Aar og et godt kommende Aar i alle Henseender!
Deres hengivne Jonna Stampe
