Om genstanden
Brev fra Jonna Stampe til H.C. Andersen
Christinelund d. 24de August 1872.
Min kjære Andersen!
Det vilde have været mig en ganske ualmindelig stor Fornøielse, dersom De var kommet her til min Fødselsdag; det havde givet et Skjær over denne, som den ellers ikke har, og baade som Venskabs?Tegn og som "Nimbus" til Fødselsdagen vilde det have glædet mig hjerteligt! Men ak! De kom ikke. Astrid havde saa smaat vakt Haabet, og jeg glædede mig i Stilhed til at overraske dem herhjemme og mine Gjæster dermed, og jeg vil ikke skjule, at jeg var loviig skuffet da Dagen forud gik uden at bringe Telegram, ? saa kunde jeg nok tænke, at De var gaaet min Dør forbi. Vel vilde jeg altid sætte meest Priis paa at see Dem naar mine Døttre ere hjemme, fordi Hjemmets Characteer bedst kjendes, naar vi Alle give det sit Præg, og fordi jeg ogsaa haaber at De har Godhed for mine Børn; men særligt til Fødselsdagen vilde Deres Besøg glædet mig, og jeg modtager ikke Deres Undskyidning for at komme iaar, med mindre De lover mig ? saa sikkert som man kan love Sligt ? at hvis Alt staaer ved det Gamle til næste Aar, saa vil ogsaa De besøge de gamle Venner og fornye det vanlige Samliv. Jeg skal hilse Dem særdeles meget fra Henrik, ogsaa ham vilde det have glædet hjerteligt om De var kommen, og han beder Dem med mig at sætte os blandt de Første paa Listen til næste Aar, vil Gud; havde jeg mine Døttre hjemme nu, saa slap De ikke for mine Plagerier iaar, jeg kan ikke rigtig lide Opsættelser. ? Med min stakkels Moder gaaer det samme langsomme Gang, en Dag lidt bedre, den næste lidt tilbage. Gud give hende dog snarlig Kræfter, saa hun kan modstaae de smertelige Tanker, der altid dukker op hos hende; men just disse holde hendes Helbredelse tilbage, troer jeg. At mine Forældres gamle Dage skulde hjemsøges af en saadan Sorg, havde jeg rigtignok ikke tænkt mig, og jeg kan ikke tænke mig, hvordan min stakkels Moder skal faae lidt Livsglæde tilbage, hvis Gud under os at beholde hende hos os endnu en Stund ? Gud forbarme sig over dem og os og Iyse op i hvad der nw synes saa mørkt og glædesløst.
Jeg kan tænke at De har det deiligt paa Basnæs i dette deilige Veir, og at Musen vistnok besøger Dem; havde De nu besøgt os, havde De maaskee læst Deres sidste Eventyr for mig og de Andre. Maa jeg bede Dem hilse Fru Scavenius mange Gange fra mig, det gjør mig ondt for hende og hendes Datter, at de mistede det lille Barn. Jeg veed ikke ? maaskee De vilde være saa god at spørge derom ? om Fru Collet har havt Lejlighed til at sige til Godseier Scavenius fra min Datter Astrid, om han ønskede den Bog han har været saa god at laane hende, tilbage inden sin Afreise, eller om hun maatte beholde den, da hun ikke har læst den ud endnu.
Min kjære gamle Ven fra saa langt jeg kan huske tilbage ? lewel. Besøg os naar De kan, lad det være et fast Løfte. Alle herhjemme, Store og Smaa, hilse Dem; men meest af Alle dog
Deres gamle hengivne
Jonna Stampe
