Om genstanden
Gent 9 Mai 1868.
Kjære Fru Melchior!
Otte smukke Dage har jeg tilbragt i Amsterdam, en Aften samlede Hr Georg Brandt en særdeles udvalgt Kreds; Digteren Ten Kate som fortræffeligt har gjengivet i Vers flere af mine Eventyr, læste særdeles godt nogle af disse. "Børnesnak" blev ogsaa givet paa Hollandsk, men for at Tilhørerne kunne vide Indholdet og da forstaae mig som foredrog det paa dansk. Til Julen kommer Ten Kates Oversættelse med mit Portræt. Da jeg i Torsdags forlod Amsterdam og lagde Veien over Utrecht nikkede et ungt Par venligt til mig det var Ministeren Rockhausen og hans Kone, født Baronesse Wedel, som jeg har kjendt fra hun var Barn, de kom fra Stockholm og gik til Haag, vi fulgtes til Rotterdam, der skiltes vi, jeg vilde overnatte i Antwerpen og næste Morgen med Banetoget til Gent, hvor en Landsmand, Kjøbmand Løwener, hvis Bekjendtskab jeg gjorde hos Brandts paa det venligste har bedet mig tage Ophold i hans Huus, dette er ikke stort, men meget nydeligt indrettet, kun beboet af ham, Kone, lille Datter og Tjenestefolkene, det ligger i den smukkeste Deel i Byen lige for Raadhuset. Jeg har med ham allerede seet en Deel af Byen, de prægtige gamle Huse, de alvorlige munkelige Kirker, med sjældne Billeder. Veiret er godt, kun alt for varmt, Overgangen er næsten for stærk. Det var i Amsterdam, de sidste Dage, saa koldt at jeg maatte fyre i Kaminen, nu gaaer jeg i let Sommertøi og søger Skyggen, da Solskinnet er alt for brændende. I Dag er her hos Løweners indbudt for min Skyld en Deel til Middag, den Eneste af Navn jeg kjender og alt igaar har været sammen med, er en Oberst, der er Fætter til vor Prindsesse Thyras Opdragerinde, han er meget varm for Danmark og for hvad Dansk er. Paa Mandag, om Gud vil, reiser jeg herfra over Lille til Paris, jeg tænker at være der Klokken 6 om Aftenen, men meget længe bliver nok ikke Opholdet der og bliver Veiret for varmt gaaer jeg vist nok til Schweiz, dog derom skal De senere faae at vide. Nu længes jeg efter at vide hvorledes det staaer til i Deres kjære Hjem, Deres Mand og Børn, ligesom De selv, have det godt; Foraaret er indtruffet, De tænke paa at komme paa "Rolighed". Bloch nærmer sig nu sin Høitidsdag, det maa jo være velsignet, men jeg vilde dog have Hjertebanken, ved en saa alvorlig Sag for Tid og Evighed. Gid at de To ret maa blive en Lykke for hinanden. Hils ham! hils Frøken Sophie Melchior og Frøken Hammerich; seer De Robert Watt da siig ham jeg er i Gand, en By vel værd at see, med snevre Gader og Kanaler, sjældne Malerier i Kirkerne! - Theatret er imidlertid allerede lukket, man giver der Operaer som "Africanerinden" og "Faust". Løwener klager over, at her ingen Omegn er, ikke Skov, men jeg saae fra Jernbanen ind i smukke Haver, hvor Serinerne blomstrede, Blodbøgen stod udsprungen mellem de friske lysegrønne Løvtræer; det var som Foraaret var ude at paradere for mig. Siig mig om De hører noget fra Deres Svoger Hr Moses Melchior, om han nævner Jørgensen. Siig mig hvor nu Deres Svigerinde er og hils dem begge paa det hjerteligste naar De skriver. Mine smaae Venner Sally-Otto-William hilses, ligesaa begge Søstrene. Kommer Grev Moltke-Hvidtfeldt en Dag da bring mig i venlig Erindring. Dette Brev skriver jeg i den tidlige Morgen, Klokken er kun lidt over sex, men jeg var alt iseng iaftes Klokken 9, saa træt var jeg. Himlen er uden en Sky, det vil blive en Varme i Dag! Lev nu hjertelig vel Allesammen
Deres taknemlige
H.C. Andersen
