Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior (21/06-1868)

Altona den 21 Juni 1868.

Kjære Fru Melchior!

I Dag faaer Deres Mand det længste Brev fra mig, det er hans Festdag, Husets Fest; jeg er ikke synlig med, men jeg veed dog jeg fornemmes; og ved Bordet, de Mile jeg er borte, tømmer jeg hans Skaal, som sad jeg i Kredsen hos Dem. Før Onsdag kommer jeg næppe fra Altona, og veed endnu ikke om Hr Dr: Marcus da tillader mig at reise; endnu har jeg Smerte i Benet og gaaer med Besværlighed, men det ligger forvist i den stærke Forbindning. I de sidste to Nætter har jeg bedre sovet, inat kunnet hvile uden at bade det brændende Been; det gaaer saaledes godt frem, men tænk det er i Dag den tolvte Dag siden jeg stødte mig, De kan troe at det ikke var saa let en Vunde! det er et velindrettet, velhavende Huus hvori jeg for Øieblikket har mit Hjem, Hr og Fru Warburg ere utrættelige i at gjøre mig Opholdet behagelig; paa Mandag Aften bliver her Concert, hver Dag er Een eller Anden indbudt til Middag. Hr Warburgs yngste Broder lever som privat Mand, er meget musikalsk, tegner smukt, kjender godt til Literatur, og skal have et ganske deiligt Hjem, han kommer her og jeg synes særdeles om ham. Fru Marcus med sine Døttre have besøgt mig, ligesaa Frøken Jette; hun reiser paa Mandag! Deres Broder er saa elskværdig at sende mig Dagbladet. Ved at nævne dette beder jeg særligt hilse Hr og Fru Bille. Hils Alle paa Rolighed, Døttrene, Sønnerne, hver og een. Brevene til Odense har jeg endnu ikke erholdt, men jeg takker forud for at De skrev dem.Lev nu hjertelig vel! Jeg haaber næste Gang at kunne skrive fra Bispegaarden i Odense.

Deres taknemlige

H.C. Andersen