Brev fra H.C. Andersen til Carl Bloch (28/05-1874)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Carl Bloch (28/05-1874)

Inventarnummer
HCA/2005/177

Om genstanden

Holsteinborg 28 Mai 1874

Kjære Ven!

Tidligt om Morgenen, netop paa Din Fødselsdag, reiste jeg fra Kjøbenhavn og kom saaledes ikke til at lykønske Dig, nu kommer min Hilsen i dette Brev, Gud give Dig Sundhed og Velsignelse i det nye Leveaar og i de mange, vi haabe Gud forunder Dig til Ære for Danmark og Lyksalighed og Glæde for alle dine nærmeste Kjære! Mange hjertelige Hilsener har jeg til Dig og Din Kone fra den fortræffelige, hjertegode Grevinde Holstein, hun hører til de Mennesker i hvis Nærhed man føler sig blive god og bedre. Man / kommer til at see Verden med hendes milde Øine og kun at tænke paa det Gode i det. Jeg naaede herud til Holsteinborg uden at føle mig overanstrængt, kun var jeg lidt svimmel naar jeg steeg ud af Vognen. Kandidat Oksen ledsagede mig til Sorø og derfra havde jeg Ulrik Adolph Holstein til Ledsager. Veiret har været og er smukt kun har jeg endnu i Kakkelovnen. Forandringen af Luft gjør mig godt, jeg gaaer alene om i Haven, næsten en Time hver Gang, har god Appetit og er i det hele bedre ved Kræfter end før, kun om Natten lider jeg endnu ved at Nærverne i Hjertekulen knuge mig saa jeg er ved at faae ondt, men / det hæves vel ogsaa. Haven er i det deiligste Flor. Seriner og Guldregn hænge som Drapperier hen over Een; Blodbøgen er i sin Pragt og den store deilige Skov saa foraarsfrisk. Jeg har den afdøde gamle Grevindes Værelser ud til Haven og paa Solsiden. Fjorden og Glænø ligge lige uden for, Hvidtjørnen blomstrer, man bliver ganske ung i Sindet derved. Alt dette vil Du nu snart see naar Du med din Familie kommer til Hellebæk, eller er Du maaskee allerede taget derud, derfor adresserer jeg dette mit Brev til dine Forældres Huus i store Kirkestræde. Fru Melchior fortæller mig at Du, og din Frue har med alle Børnene været hos H.M. Dronningen! det har vist være [sic!] en Glæde for Eder alle. /
Hvad sagde Poul ved denne Leilighed? Vil Du i Hellebæk hilse vore fælles Venner Collins, Billes &. De tre tyske Damer Du saae hos Melchiors bade mig endnu ved deres Afreise ret hjerteligt at hilse Dig. De to Frøkener Heinke, som jeg kjender ere begge begavede Naturer med dyb Inderlighed, saa vel Malerinden, som den musikalske Søster, de vare henrykte over dine Billeder og glade ved at have seet og talt med Dig.-

Glæd mig nu, naar Du en Dag er i Stemning der til, med et lille Brev og send det over Skjælskjør til Holsteinborg. Hils din Frue og alle Børnene, ligesom dine Forældre og Brødre.

Hjerteligst

H.C. Andersen

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Tematisk medalje

Medalje

Tematisk medalje

1912-1947

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.